home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
Antal Registrerede Brugere: 23291
  0 Brugere, 457 Gæster Online.

Indlæg: 1132682 over 31363 Emner
Nyeste Bruger: r0zzat
GUIDES

~ Guidegrupper ~
 - Tilpas dit FM (16)

  Ønsker du at tilpasse dit FM, så kig herind

 + Grafiske guides (6)
 + Træning og Taktik (10)
 + Transfer og Økonomi (6)
 + Øvrige FM-guides (9)
 + Ikke-FM relaterede guides (6)
 + Positions Guides (8)
 + Guides til ældre versioner (54)
 + LLM-guides (3)
 + Ligaguides (7)
 + Problemer med FM/Steam (10)
 
Guide(s) i denne gruppe
LNC og fake.inc
Synkroniser Football Mana...
Tysklands landshold samt ...
Simpel editor guide
EDT og DDT
Sådan tilføjer du dig sel...
Sådan bliver du en regen
Sletning af FM
Indsæt nye billeder af sp...
Ændring af statsfarver
LNC og fake.lnc
Behold din Hall of Fame
FM i Windowed Mode
Minimer dine save & load ...
Kommando linjer til FM
Hvor placerer jeg mine do...

 Sider: [1]
16 Guide(s) i denne gruppe  - Scouting
Forfatter   United-styrer
Dato   Søndag d. 17 december 2006 - 19:03
Overskrift   Scouting
Bedømmelse   * * * * * * (0 Stemmer)


Scouting

Skrevet af: Berendt

I kender det måske alle sammen; man sidder og skal finde sig en ny spiller, men der er bare så mange at vælge imellem. I FM har man altid kunne sætte en talentspejder til at komme med en rapport om hvilken som helst spiller, og alt efter spilleren og spejderens evner ville man så efter noget tid få at vide, om spillere er god nok til ens klub. Personligt blev jeg i FM 2006 godt træt af, at det eneste, mine spejdere stort set kunne sige, var: ”han vil være en hæderlig spiller i klubben”. Sådan er det ikke længere, for i FM 2007 spiller andre ting ind.

Spejderen

Som noget helt nyt skal en spejder ikke bare være spejder. Der er tre væsentlige ting, der er med til at bestemme, hvor god en spejder han er:
Hans evner:
Først hans evner til at bedømme spilleregenskaber og spillerpotentiale, som har stor afgørelse for, hvor meget man kan bruge hans rapport til, da en spejder med høje tal i disse to egenskaber selvfølgelig vil kunne lave en mere præcis vurdering end en med meget lave stats. Hvis du ønsker at bruge dine spejdere til at finde unge spillere, kan det også være en gavn, at dine spejdere har høje tal i at arbejde med unge spillere.
Hans job:
Det andet, der også kan være nyttigt, er, at din spejder overhovedet kan være spejder. Det nytter ikke noget, at man bare ansætter en person til at være spejder i sin klub, bare fordi han er god til at bedømme spillere. Han skal jo også have en vis forståelse for, hvordan han skal gøre sit arbejde. Derfor er det en god start, hvis hans evne som spejder er på sit optimale. Det skal dog siges, at personalet omkring truppen også udvikler sig, og at man derfor godt kan omskole f.eks. en træner til at blive en udmærket talentspejder.
Hans område:
Den sidste ting, der er vigtig, er, at en talentspejder kender noget til det område, han skal undersøge. Det går derfor meget hurtigere, og man vil få en mere brugbar rapport, hvis man f.eks. har en dansk talentspejder, som man sender af sted for at holde øje med Danmark, end hvis man sender ham til Polen for at se en spiller. Dog vil en spejder med fuld kendskab til f.eks. Danmark også have en smule kendskab til lande med en fodboldkultur, der minder om den danske – for det meste Norge og Sverige. Men igen kan en talentspejder udvikle sig, og ved at sende f.eks. en dansk talentspejder til at holde øje med spillere i Polen, vil han automatisk få et større kendskab til landet og på den måde kunne give nogle bedre rapporter.

Scoutning af spiller
I FM 2007 vil jeg anbefale, at man altid scouter en spiller, før man giver et bud på ham. Dog er der tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre, f.eks. når den klub, man er, kun vil betale for talentspejderens ture rundt på det kontinent, klubben er fra. Det gælder blandt andet F.C. København, hvilket betyder, at hvis man vil hente en spiller, der ikke spiller i Europa, må man handle uden rapport. Her vil jeg så anbefale, at man lytter til sin assistenttræner, når man forhandler kontrakt med spilleren, da det kan give en fornemmelse af, om spilleren er værd at hente.
Men skal du hente en spiller fra Europa, vil jeg som sagt anbefale, at du får mindst en rapport, før du kommer med et tilbud. Dog er der nogle ting, man kan gøre først, så det ikke ender med, at man skal se alt for mange rapporter igennem. Det er vigtigt, man er klar over, hvilken type spiller, man vil have. Der er stor forskel på, om man vil hente en forsvarspiller eller en offensiv venstre midtbane. Derefter skal man få et overblik over, hvor mange penge, man har at gøre godt med, både med hensyn til, hvad man vil/skal give for en spiller, samt hvor meget man kan give ham i løn. Når du så har fundet en håndfuld spillere, du mener, er mulige emner til din klub, kan du så sende din spejder ud for at finde ud af noget mere om dem. Bemærk, at du også kan sætte din spejder til at holde øje med en spiller over flere kampe, hvilke dog gør, at der kan gå længere tid med andre af hans opgaver. Det giver dig dog samtidig en mulighed for, at din spejder kan se ham over flere kampe og indhente flere informationer samt fortælle dig, hvordan han gør det i de forskellige kampe.
Når han vender tilbage med en rapport, er der flere ting, du skal være opmærksom på. Her kommer en gennemgang af de otte punkter, en rapport indeholder:

Foretrukne position:
Er den plads, du vil bruge ham til, overhovedet den, han bedst kan spille? Dette kan du dog også finde ud af ved bare at gå ind på spillerens profil og se under ”Positioner”. Derfor er denne del af rapporten ikke særlig nødvendig for din endelige beslutning, da du jo har valgt at få en rapport på spilleren på grund af, at du mangler forstærkning på hans plads.

Nuværende niveau:
Her skal du gøre det klart for dig selv, hvad det er, du søger: Er det en forstærkning, en backup-spiller eller fremtidens stjerne på holdet?
Er det en forstærkning, du søger, skal du ikke byde på spilleren, medmindre der står, at han er bedre, end dem du har i forvejen. Det kan f.eks. ske, at du får at vide, at en spiller er dobbelt så god, som den du har nu, hvilket jo må siges at være en betydelig forstærkning.
Er det en backup-spiller, behøver hans nuværende niveau ikke at være helt så godt, som ham du har nu. Det vil sige, at hvis din spejder mener, at han ikke er langt fra at have de samme evner, som ham du har nu, eller at der ikke er den stor forskel på dem, kan han være en udmærket backup.
Er det derimod fremtidens stjerne, du kigger efter, behøver han ikke nødvendigvis at være bedre end dine nuværende spiller her og nu.
[Note: det er kun gennem en spejderrapport, du kan finde ud af, om en spiller virkelig er god nok til at komme på holdet med det samme, før du køber ham.]

Mulige evner:
Hvis du kigger efter fremtidens stjerne, er det her, du kan få dit svar. Her vil der stå om han kan udvikle sig til at blive lige så god som dem, du har nu, eller bedre, samt hvor god din talentspejder mener, han kan blive i en pågældende række, ”en af de bedste spillere” eller bare ”en udmærket spiller”.
Det kan også ske, at der her står, at spilleren er tæt på sit fulde potentiale. Dette behøves nødvendigvis ikke være dårligt, hvis bare der under ”Nuværende niveau” står noget, du kan bruge.
[Note: det er kun gennem en spejderrapport, du kan finde ud af om en spiller kan udvikle sig til en, du kan bruge i fremtiden, uden du skal spille 5-10 sæsoner.]

Personlighed:


Det nytter ikke noget at købe en spiller der ikke passer ind mellem de spillere, du har i forvejen, for det betyder bare, at han ikke vil trives, før han er blevet en del af sammenholdet. Her er det oftest spillerens personlighed, det kommer an på (du kan se en spillers personlighed under hans profil ved at se under ”Personlig”). Det er tit en fordel at købe en ambitiøs spiller, hvis truppens mentalitet er ambitiøs (du kan se holdets mentalitet under klubbens ”Information”). En spiller, der ikke skal bruge tid og kræfter på at tilpasse sig, vil selvsagt have mere overskud i kampene og dermed spille bedre.
[Note: det er kun gennem en spejderrapport, du kan finde ud af, om en spiller passer med den mentalitet, der i forvejen er på holdet, før du køber ham.]

Styrker:
Her kommer det også meget an på, hvad det er, du søger i den enkelte spiller og på de forskellige positioner. Her er det vigtigt, at du har styr på, hvilken måde du vil spille med holdet, og hvad du forventer, at de forskellige positioner skal bidrage med. Dog kan det generelt være en fordel at du køber spillere, som er gode holdspillere, da fodbold jo er en holdsport.

Svagheder:
Som ved ”Styrker” er det afhængigt af, hvad du leder efter. Her kan f.eks. stå, at en spiller ikke er så god i luftspillet, hvilket måske ikke er nødvendigt for den hurtige angriber eller kantspiller, som du søger. Det kan også ske, at der under ”Svagheder” står, at en spiller er egoistisk. Det er nødvendigvis ikke en dårlig egenskab, hvis det er for en angriber, og du kun vil spille med en angriber på toppen.

Transferinformation er:
Det er her, du har brug for at kende til klubbens økonomi. Hvor meget er transfer- og lønbudget på? – og hvor mange spillere skal de fordeles på, altså vil du gå ”All-in” på en spiller, eller vil du hellere have et par ny spillere. Du skal nu også gøre dig klar, om det er en spiller, du ønsker at købe, eller om det bare er en, du kun vil leje.
Det er nemlig her, du kan se, hvorvidt en spiller er interesseret i at spille for din klub. Dog skal du ikke lade dig løbe skrigende bort, hvis rapporten siger, at han ikke vil til klubben, da du alligevel kan være heldig, at han skifter mening, når I kommer til forhandlingerne.
Her kan du også få et bud på, hvor mange penge, din spejder mener, du er nødt til at betale for den enkelte spiller. Det kan jo være nyttigt, da du på den måde undgår at betale alt for meget for en spiller. Samtidig kan du også nu sortere en spiller fra, hvis du finder ud af, at du nok skal betale mere for ham, end du lige har lyst eller mulighed for.
Det vil også være muligt at få et bud på, hvor meget spilleren skal have i løn for at skifte til klubben. Igen kan det være her, du sorterer fårene fra bukkene, og kan slippe for at byde på spillere, som har lønkrav, du ikke kan indfri.
Du vil også få et overblik over, hvornår en spiller kan hentes på fri transfer, da der vil stå, hvor lang tid der er, til at den pågældende spillers kontrakt udløber (det kan også ses på spillerens profil).
Skulle du have interesse i at leje en spiller, kan du også finde ud af, om spilleren er interesseret i at blive lejet ud til din klub, samt hvor meget du skal regne med at betale af spillerens løn.
[Note: det er kun gennem en spejderrapport, du kan finde ud af, om en spiller brænder for at komme til din klub, eller om han overhovedet har lyst. Det er også kun gennem en spejderrapport, du kan finde ud af, hvor meget du cirka skal betale for en spiller, medmindre du vil betale lidt for meget.]

Anbefalinger:
Når du ser på din ”Ønskeliste”, vil der ud for de spillere, som du har fået en spejderrapport på, være 1-7 stjerner. Det giver dig et hurtigt overblik over hvor meget din spejder anbefaler den enkelte spiller.
  • En stjerne betyder, at spilleren ikke er værd at købe. Altså en spiller, som på ingen måde vil blive god nok til at komme i betragtning til klubben.
  • To stjerner har jeg kun set hos ældre spillere, og her har det betydet, af mine spejdere mener, at der er tale om en her-og-nu-spiller, og ikke en man skal satse på fremover. De har oftest anbefalet en kort kontrakt.
  • Tre stjerner betyder, at din talentspejder mener, at den aktuelle spiller vil være en fornuftig anskaffelse. Primært spillere, der ikke vil blive helt lige så gode, som dem du har i forvejen.
  • Fire stjerner betyder, at din spejder mener, at spilleren vil være et godt køb. Primært backup-køb.
  • Fem stjerner betyder, at der her er tale om det, din talentspejder vil kalde et kvalitetskøb. Altså en spiller, der er eller vil blive lidt bedre end dem, du har nu.
  • Seks stjerner betyder, at spilleren er et sikkert køb. Altså, hvor du ikke burde tøve med at hente spilleren til klubben, hvis det kan lade sig gøre. Han vil blive betydelig bedre end det, du allerede har.
  • Syv stjerner betyder, at din spejder mener, du skal købe spilleren, lige meget hvor meget han koster. Han er eller kan blive dobbelt så god som de spillere, du har i forvejen.

Scoutning af næste modstander
Et andet sted, en talentspejder kan gøre sit navn gældende, er på kampdagen. Fra start af er en af dine spejdere sat til at holde øje med næste modstander. Det betyder, at du en dag eller to, før du skal spille, modtager en rapport, der kort fortæller dig, hvem du skal møde, hvordan det forventes, at de spiller, og hvordan de spillede, da din spejder så deres seneste kamp. Din spejder vil også advare dig mod din modstanders spillere, hvis han mener, at der er behov for dette. Til sidst får du også et overblik over, hvilke af modstanderens spillere, der er skadet, og hvem der ellers ikke er tilgængelige. Disse informationer kan være med til at give dig en idé om, hvordan du skal stille op mod din modstander.

En opgave for en spejder
Du kan give dine spejdere forskellige opgaver:
At holde øje med en spiller:
Hvad dette mere præcist går ud på, er uddybet tidligere i guiden.

At holde øje med næste modstander:
Hvad dette mere præcist går ud på, er uddybet tidligere i guiden.

At holde øje med et land:
Her sender du en af dine spejdere ud for at finde spillere til klubben i et bestemt land. Det kan være, at du har en talentspejder, der har et godt kendskab til det aktuelle land, eller at du bare gerne vil have større kendskab til spillere fra det valgte land. Ved at sende en spejder ud til et land, som han ikke kender til forvejen, indsamler han ny viden, som du og klubben kan få gavn af, hvis I senere vil hente en spiller fra landet.

At holde øje med et område:
Fungerer på samme måde, som hvis du sender en talentspejder ud til et land – forskellen er bare, at her rejser han rundt mellem flere lande i et område. Det betyder, at han er væk længere tid, men at han indsamler information om flere spillere og får kendskab til flere lande.

At holde øje med en turnering:
Når du sender en spejder ud for at holde øje med en turnering, melder han en gang imellem tilbage med rapporter, hvis der er spillere, der klarer sig særligt godt. Det er muligt at sende en spejder ud til alle turneringer, dog kan du ikke sende ham af sted til en turnering, der først bliver spillet langt ude i fremtiden. Derfor er det en fordel, at du f.eks. en gang om måneden går ind og tjekker, om der er nogen nye spændende turneringer. Endnu gang er det også en mulighed for at give en spejder bedre kendskab til et land, hvis du beder ham holde øje med en national turnering.

Sådan gør du:
For at få din spejder til at komme med en rapport om en spiller, skal du højreklikke på spillerens navn --> Hent talentspejder-rapp. --> (vælge, hvem der skal spejde spilleren) --> (vælge, om det skal være en kort eller over flere kampe).

Hvis du derimod skal have din talentspejder til at holde øje med et land, område eller turnering, så skal du ind på din oversigt over dine spejdere. Din finder du under din trup --> Talentspejdere. Her skal du så vælge den spejder, du ønsker til at udføre opgaven. Når du har valgt en, trykker du på ”Tilføj” nede i højre hjørne. Der kommer nu en lille pop-up-boks frem, hvor du skal trykke ud fra ”Tilknyt”, og så give spejderen den ønskede opgave.

Indsamling af viden

Det sidste, jeg vil komme ind på, er, hvordan du indsamler viden – såvel om spillere og som om lande.
Når man bare sender en spejder ud for at lave en rapport på en spiller, er det sjældent, man får alle informationer på engang. Det kræver en meget dygtig spejder samt et rigtig godt kendskab til det land, spilleren spiller i. Derfor venter jeg personligt selv med at byde på en spiller, til jeg har fået to eller tre rapporter, eller i hvert fald har fået de informationer, der gør, at jeg kan beslutte mig. Men en af de måder, jeg får øje på spillere på, ved ikke at bruge spejdere i spillet, er bare at holde øje med, hvem der bliver omtalt i medier i virkeligheden, samt hvem der gør det godt, når jeg ser fodbold i fjernsynet. Derfor har jeg under Champions League og Royal League i år altid lige noteret mig navnet på de spillere, jeg synes, har gjort det godt. Så er det op til mine spejdere, når jeg kommer tilbage til FM, at bedømme, om han så også er så god, som jeg gjorde ham til.
I spillet er det vigtigt, at din klub og ikke mindst dine spejdere har et godt kendskab til mange forskellige lande rundt om i verden. Det får du blandt andet ved at ansætte spejdere og trænere fra forskellige lande samt gennem rugeklubber. Hvor stort en kendskab de har til hvilke lande, og hvilke lande du overhovedet kender til, kan du se, hvis du går ind under din trup og trykker på ”Talentspejdere” --> ”Viden” ude i menuen. Hvis du her finder ud af, at du gerne vil have lidt bedre kendskab til et land, kan du som sagt enten sende en spejder af sted til det land eller ansætte en spejder, der i forvejen kender til landet.
Til sidst vil jeg lige gøre opmærksom på, at det ikke kun er dine spejdere, du kan få til at lave rapporter på spillere, men også de trænere du har i klubben. Det kan være en fordel, da dine trænere måske kender til andre lande end dine spejdere. Dog er det ikke altid, at dine trænere har samme evne til at lave rapporter og bedømme spillere.


Fredag d. 01 november 2019 ~ LNC og fake.inc
Fredag d. 19 april 2013 ~ Synkroniser Football Manager med Dropbox
Torsdag d. 20 oktober 2011 ~ Tysklands landshold samt andre
Onsdag d. 25 november 2009 ~ Simpel editor guide
Fredag d. 30 maj 2008 ~ EDT og DDT
Mandag d. 17 december 2007 ~ Sådan tilføjer du dig selv til FM
Onsdag d. 18 april 2007 ~ Sådan bliver du en regen
Mandag d. 20 marts 2006 ~ Sletning af FM
Tirsdag d. 06 december 2005 ~ Indsæt nye billeder af spillere
Fredag d. 02 december 2005 ~ Ændring af statsfarver
Lørdag d. 19 november 2005 ~ LNC og fake.lnc
Torsdag d. 17 november 2005 ~ Behold din Hall of Fame
Torsdag d. 27 oktober 2005 ~ FM i Windowed Mode
Tirsdag d. 25 oktober 2005 ~ Minimer dine save & load tider
Søndag d. 16 oktober 2005 ~ Kommando linjer til FM
Lørdag d. 08 oktober 2005 ~ Hvor placerer jeg mine downloads?

 Sider: [1]
(Denne guide er vist 3843 gange)

Kommentarer til denne guide (1)

Log ind for at kommentere denne guide

ZhotLog
17 dec 2006
23:10

  Lækker guide, en del af tingene kunne godt bruges. :) Thumbs Up!

 
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010