home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
Antal Registrerede Brugere: 23291
  0 Brugere, 705 Gæster Online.

Indlæg: 1132682 over 31363 Emner
Nyeste Bruger: r0zzat
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrence FM2008
| | | | |-+  #R.I.P.# Los Culés (tidl. Arsenal & Heerenveen)
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 19 20 [21] 22 23 ... 40 Udprint
Forfatter Emne: #R.I.P.# Los Culés (tidl. Arsenal & Heerenveen)  (Læst 185514 gange)
JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 35# The Gunners – VM for klubhold
« Svar #300: 21 Jul 2008, 23:09 »

Nice update og tillyke med sejren Smiley Kan du ikke også smide et SS op af Pedro? Vil  lige se om han er blevet god, fordi han har udviklet sig voldsomt i mit spil Smiley

Mange tak.. Jo her.. Han har spillet godt de få gange jeg har brugt ham.. Wink

Logged

- Veni, vidi, vici -

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
36# The Gunners – Halvvejs
« Svar #301: 21 Jul 2008, 23:10 »


36# The Gunners – Halvvejs

Stort tak til -Benja- for banner Thumbs Up




30.12.2009

Så er der spillet 19 runder i Premier League og det betyder at alle hold har mødt hinanden engang. De 3 oprykkere fra Leicester, Derby og West Brom er alle placeret under stregen, mens Bolton, Fulham og Birmingham er stadig med i nedrykningskampen. I den ende af tabellen er Arsenal ved at trække fra Manchester United og The Gunners er op på 5 points forspring inden årets sidste kamp mod Portsmouth på Fratton Park. Manchester United skal på Walkers Stadium møde bundproppen fra Leicester. Chelsea og Aston Villa er efterhånden ved at være sat af i mesterskabskampen, da de på nuværende tidspunkt er hele 9 point efter United og 14 point efter Arsenal. I Liverpool trækker det op til to trænerfyringer, da både Liverpool og Everton har skuffet fælt placeret som nummer 11. og 12.

Wayne Rooney er igen i gang med en fantastisk sæson og Manchester United-anføreren har i denne sæson scoret 18 gange i 18 Premier League kampe. Sergio Agüero er den mest scorende Arsenal-spiller med 11 mål i 16 PL kampe. Han har imponeret sammen med nyindkøbet Jermain Defoe, som i sine 11(2) kampe har scoret 15 mål i alle turneringer og han har uden tvivl været alle pengene værd. Sammen med Micah Richards er han en af de vigtigste spillere på det Arsenal-hold, som endnu engang på mesterskabskurs.

I Carling Cuppen er Arsenal klar til semifinalen, hvor Bolton venter på Emirates. Arsenal har slået Wolves (4-3), Portsmouth (4-0) og Manchester City (3-0), mens Bolton har sendt Scunthorpe (4-0), Oldham (4-0), Wigan (5-0) og Birminghan (3-3, 3-1 på straffe). I den anden semifinale tørner Manchester United sammen med Everton og det første opgør spilles på Old Trafford. I FA Cuppen har Arsenal trukket Blackburn og de 2 hold tørner sammen på Ewood Park lørdag den 2. januar i 2010.




Logged

- Veni, vidi, vici -

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
-# The Gunners – Ferielukket 23/7-30/7
« Svar #302: 23 Jul 2008, 23:36 »

Ferielukket

Jeg tager først på ferie på mandag, men der er ikke rigtig plads til FM de næste par dage så jeg ferielukker sgu lige bloggen..  Opstemt

Jeg leger dog lidt med tanken om at lukke og slukke helt for denne blog for at færdiggøre lidt materiale for crewet.. Jeg har også en Championshipklub i tankerne jeg godt kunne tænke mig at blogge om og jeg at der vil gå et par sæsoner før jeg kan få succes med dem.. Jeg vil ikke afsløre hvem det er, men en ting er sikkert; En af følgende sker..

1. Bloggen genoptages på fuld kraft efter ferien..

2. Bloggen dør og jeg laver mit crew-halløj i stedet (der kommer ingen blogs fra mig Shockeret)

3. Bloggen dør, jeg laver mit crew-halløj, jeg kommer med en blog om et Championship-hold jeg altid godt har kunne lide..


Mvh. JimmyGP
Logged

- Veni, vidi, vici -

Matigol
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: -# The Gunners – Ferielukket 23/7-30/7
« Svar #303: 23 Jul 2008, 23:40 »

Håber ikke den dør, da det er en super blog Jimmy :O
Logged

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
37# The Gunners – Carling Cup Finalen 2010 (Ferielukket)
« Svar #304: 27 Jul 2008, 00:27 »


37# The Gunners – Carling Cup Finalen 2010

Stort tak til -Benja- for banner Thumbs Up



21-02-2010

Begge hold har stået i denne finale masser af gange og tilsammen har de stået i Carling Cup finalen tretten gange. Arsenal har løftet trofæet tre gange, mens de har tabt finalen fire gange. Deres modstander fra Manchester United har vundet finalen to gange, mens finalen ligeledes er tabt fire gange. Men til trods for de mange finaleoptrædener har de to hold aldrig stået overfor hinanden i Carling Cup finalen. De har dog mødt hinanden masser af gange og i denne sæson har Arsenal vundet 2-1 i Community Shield og 2-0 i Premier League. Derfor er Arsenal en lille favorit her på Wembley, hvor Mark Halsey er manden med fløjten foran 89.992 tilskuere, som har betalt for at se Carling Cup finalen anno 2009/2010.

Begge hold startede forsigtigt ud i den prestigefyldte kamp, som blev fulgt fra alle verdenshjørner, men underligt nok så det ud til at stresse de 2 stjernefyldte mandskaber. Det resulterede i at begge hold spillede kedelig fodbold, hvor bolden blev trillet rundet i egne rækker i stedet for vanlig offensiv fodbold. De 2 angrebsduoerne Rooney-Huntelaar og Agüero-Adebayor plejer at skabe ravage i hvilket som helst forsvar, men i dag var der lukket godt af i begge ender. I den første halve time var der kun få chancer til begge hold efter tilfældigheder og dødbolde. Favoritterne fra Arsenal kom bedre med, da vi rundede den første halve time og herefter satte de sig stille og roligt på kampen. David Silva var stærkt dominerende på sin venstrekant og det var tydeligt at mærke at højrebacken John O’Shea følte sig meget rundtosset. Den spanske landsholdsspiller var endnu engang i særklasse og efter små 33 minutters spil resulterede hans fabelagtige driblinger i et hjørnespark efter at O’Shea fik blokeret hans indlæg. Silva gik selv ud for at sparke og det gjorde han med stor succes, da Micah Richards steg højest efter en indøvet hjørnesparkskombina tion. Richards var jublende glad og han sprintede ud til hjørneflaget, hvor han sprang op på Silva, mens de sammen med resten af holdkammeraterne jublede sammen med lidt over halvdelen af Wembley. United-spillerene så til gengæld dybt skuffede og frustrerede ud, mens anfører Wayne Rooney desperat forsøgte at finde noget moral frem til sine holdkammerater.

Målet åbnede kampen fuldstændigt og Arsenal satte sig tungt på resten af halvlegen. Men United ville ikke give op endnu og det virkede til at anfører Rooney havde motiveret den 31-årige veteran Rio Ferdinand og hans 10 år yngre holdkammerat Anderson til at yde deres bedste. De 2 spillede begge en brandkamp sammen med målmand Ben Foster, som efter kampen blev kåret til MoM. De 3 skabte i øvrigt en kæmpe chance i første halvlegs overtid, hvor Lloris måtte hive et par drømmeredninger ud af ærmet. Foster sparkede et langt udspark, som Anderson uden problemer kunne tage bolden ned og føre den udenom Denílson, som bare kunne se måbende til. Anderson lagde an til skud og Lloris måtte helt ud i fuld længde for at parere bolden ud til hjørnespark. Anderson ærgrede sig på vej ud til hjørneflaget og herefter sparkede han et perfekt hjørnespark indover. Rio Ferdinand steg højest og igen måtte Lloris hive en drømmeredning ud af ærmet, hvilket igen gav hjørnespark. Denne gang fik Touré dog hovedet på inden Traoré kunne sparke den op på Uniteds banehalvdel og så fløjtede Halsey halvlegen af.

Ti minutter inde i anden halvleg afgjorde den hjemvendte* kriger Emmanuel Adebayor med en flot nedtagning og et hårdt skud kampen. Den stærke afrikaner havde ingen problemer med at komme fri af sin markering og Vidic kunne ærgre sig ekstra meget efter scoringen, da han var markøren. Det samme kunne John O’Shea, som endnu engang var blevet rundbarberet af David Silva, der endnu gang sled sig løs på venstrekanten og sendte et godt indlæg indover. Arsenal-spillerne fejrede scoringen i en kæmpe bunke ude ved det ene hjørneflag med Silva og Adebayor nederst, mens Hugo Lloris, der som sidste mand kunne smide øverst i bunken. Halsey måtte sågar skille bunken ad og sende dem tilbage til egen banehalvdel, men dog uden at give advarsler. Arsenal satte derefter autopiloten til og kampen sluttede som den startede; meget kedelig. Arsenal spillede bolden sikkert rundt, mens de trætte United-spillere desperate og forgæves jagtede bolden. Anden halvleg var mindst lige så chancefattig, som den første og kampen sluttede uden flere scoringer.

Ben Foster blev kåret underligt nok kåret som Man of the Match, selvom David Silva i mine øjne var langt, langt bedre. Arsenal har allerede hentet 4 trofæer og The Gunners har stadig mulighed for at vinde yderligere 3. José Solers unge drenge fører i øjeblikket Premier League med otte points forspring til ærkerivalerne fra Manchester United og samtidigt er holdet stadigvæk med i kampen om både FA Cup trofæet og Champions League trofæet. 

Manchester United - Arsenal 0-2
0-1 Richards '31
0-2 Adebayor '55



* = Han har repræsenteret Togo ved African Nations Cup.

« Seneste Redigering: 27 Jul 2008, 00:30 af JimmyGP » Logged

- Veni, vidi, vici -

coKey
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: 37# The Gunners – Carling Cup Finalen 2010
« Svar #305: 27 Jul 2008, 01:30 »

Syns det har været en super blog, men skal jeg være ærlig ville jeg elske mulighed nr 3 Smiley
Logged

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 37# The Gunners – Carling Cup Finalen 2010
« Svar #306: 27 Jul 2008, 10:49 »

Syns det har været en super blog, men skal jeg være ærlig ville jeg elske mulighed nr 3 Smiley

Mange tak.. Det er jeg glad for at høre.. Jeg ved ikke helt om det bliver 1, 2 eller 3, men jeg regner med at spille sæsonen til ende med Arsenal og så er vi hvad der sker derefter.. Cool
Logged

- Veni, vidi, vici -

vesperGT
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 37# The Gunners – Carling Cup Finalen 2010
« Svar #307: 27 Jul 2008, 11:35 »

Option number one, JimmyGP, option one
Logged

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 37# The Gunners – Carling Cup Finalen 2010
« Svar #308: 27 Jul 2008, 12:45 »

Option number one, JimmyGP, option one

Vi får se, vesperGT, vi får se.. Wink
Logged

- Veni, vidi, vici -

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
38# The Gunners – Not the perfect season
« Svar #309: 27 Jul 2008, 14:24 »


38# The Gunners – Not the perfect season

Stort tak til -Benja- for banner & grafik Thumbs Up




José Solers drenge havde alle muligheder for at for at opnå den perfekte sæson, men skader til flere nøglespillere på kritiske tidspunkter af sæsonen var stærkt medvirkende til at det gik galt. Vi starter med FA Cuppen, hvor Arsenal efter 4 sejre havde spillet sig frem til semifinalen mod ærkerivalerne fra Tottenham Hotspurs. Arsenal havde spillet med ungdomsspillere og reserver hver gang og det havde sendt Blackburn, Chelsea, Wigan (CC) og Newcastle med flot offensiv fodbold. Det var faktisk kun Blackburn, der gav problemer og på Emirates kom Arsenal tilbage til 2-2 efter at have været nede med 2 mål. Sejren blev en kendsgerning da Arsenal vandt straffesparkskonkur rencen med samlet 4-3. I semifinalen måtte man se bort fra både Hugo Lloris, Luis Alkorta, Wojciech Szczesny, Daniel De Gea og satse på Oier Olazabal, som netop var vendt tilbage fra en skade.

Det fik fatale følger og Darren Bent udnyttede et drop fra Olazabal til at bringe hjemmeholdet i front. dos Santos fik udlignet bare syv minutter efter, men Jefferson Farfán løb fra det unge forsvar og afdriblede Olazabal, hvorefter han scorede sikkert til 2-1. I anden halvleg steg Bent højest i boksen og scorede kampens sidste mål til slutresultat 3-1. Tottenham møder i finalen Manchester United, som vandt med hele 4-0 over Everton.

I Champions League spillede man i 1/8-finalen 1-1 på Parc des Princes mod Paris Saint-Germain, hvilket var et meget fair resultat for begge hold. Arsenal forsøgte i gennem hele kampen at komme foran, men den 22-årige angriber Loris Arnaud ville det anderledes. Han scorede sit første Champions League mål nogensinde med 23 minutter igen, men ti minutter efter udlignede Sergio Agüero efter en flot solotur. I returopgøret på var der aldrig tvivl om udfaldet af kampen og spørgsmål var bare hvor stor sejren til hjemmeholdet skulle være. Abou Diaby bragede Arsenal i front efter bare syv minutter med et fabelagtigt langskud helt oppe i krogen. Arsenal fortsatte presset og Mickaël Landreau spillede en stor kamp på stregen. Landsholdsreserven var det eneste, som holdt franskmændene inde i kampen og alene i anden halvleg havde han fem store redninger, som burde have givet mål til hjemmeholdet. Elleve minutter før tid kunne han dog ikke stille noget op, da Francesc Fábregas scorede en næsten tro kopi af Diaby’s fantastiske mål. Der kom ikke yderligere mål i kampen og Arsenal kunne avancere til kvartfinalen med en sikker 3-1 sejr.

De sidste to år har Arsenal mødt den spanske gigant Real Madrid i semifinalen, men i år kom dette storopgør allerede i kvartfinalen. Arsenal havde hjemmebanefordel i den første kamp og Sergio Agüero sprintede fra Pepe og udplacerede Iker Casillas efter bare atten minutters spil. Den lille argentiner var på spil igen kort før pausen, men denne gang blev han nedlagt i boksen. Giovani dos Santos tog sig af sparket og den tidligere Barcelona-spiller havde ingen problemer med at bringe Arsenal foran med 2-0. Luften gik ud af ballonen i anden halvleg og begge hold forlod banen uden at have scoret yderligere. Arsenal rejste derfor til Madrid med selvtilliden i orden, men uden Fábregas, Lloris, Richards og Adebayor blev en svær kamp endnu sværere. Den blot 19-årige målmand Luis Alkorta blev kastet for løverne på Santiago Bérnabeu og han gjorde faktisk en god figur de første 40 minutter lige indtil Roberto Soldado sled sig fri og scorede til 1-0, hvilket også var stillingen ved halvleg. Anden halvleg var blot et minut gammel, da Real Madrid pludselig var tilbage i opgøret. Grunden var at Micah Richards havde sendt Robinhos aflevering i eget net til stillingen 2-0.

Robinho overtog derefter styringen og scorede til flotte mål til slutresultatet 4-0. Real er derfor klar til semifinalen, hvor endnu et engelsk storhold venter. Det drejer sig selvfølgelig om Manchester United, som jagter det prestigefyldte trofæ med de velkendte store ører. Sæsonen er dog ikke ovre endnu og Arsenal er stadig syv point foran Manchester United i den engelske Premier League. Om det lykkes Arsenal at hive endnu et trofæ hjem vides ikke endnu og Arsenals supportere må væbne sig med tålmodighed.

Logged

- Veni, vidi, vici -

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
39# The Gunners – Engelske mestre
« Svar #310: 27 Jul 2008, 15:42 »


39# The Gunners – Engelske mestre

Stort tak til -Benja- for banner Thumbs Up




1931, 1933, 1934, 1935, 1938, 1948, 1953, 1971, 1989, 1991, 1998, 2002, 2004, 2008 og nu også 2010. Det er de 14 årstal, der viser hvor Arsenal er blevet engelske mestre. Arsenal måtte nøjes med sølvet i sidste sæson, da Manchester United fik et point mere end de nykårede engelske mestre. Arsenal har været helt igennem fantastiske og denne sæson har budt på hele 28 sejre ud af 38 mulige. De sidste 10 kampe fordeler sig således at 9 er endt uafgjort, mens Aston Villa er det eneste hold, som har slået Arsenal i dette års udgave af Premier League. Den 30. januar 2010 sikrede Aston Villa sig en fortjent 3-2 sejr på Villa Park efter en forrygende kamp, hvor spillet bølgede frem og tilbage.

Nederlaget fik som bekendt ingen betydning og Arsenal kunne lade sig hylde på Emirates efter den sidste runde i Premier League, hvor West Bromwich blev slået med 1-0 på mål af Jermain Defoe. Hjemmeholdet stillede med reserverne i en kamp uden betydning for hverken Arsenal eller West Brom, som få runder forinden havde sikret sig overlevelse i den bedste engelske række. Fulham må desværre en tur ned i The Championship sammen med oprykkerne fra Leicester og Derby, som ikke havde nok potentiale til at blive oppe. De 3 hold har dog alle hentet flere point end nedrykkerne fra 07/08 og 08/09-sæsonen og er vist også det eneste positive, der er sige om de 3 hold. Wigan er suveræne vindere af The Championship og de rykker direkte op sammen med Middlesborugh, mens Ipswich, Leeds, Queens Park Rangers og Charlton kæmper en indædt kamp om den sidste oprykningsplads. Men tilbage til toppen af Premier League, hvor Arsenal sluttotal blev på imponerende 93 point foran Manchester Uniteds 83 point. Aston Villa holdt dampen hele vejen igennem og holdet fra Birmingham henter en flot og fortjent bronzemedalje efter at have hentet 82 point. Selvom Aston Villa kun slutter et point fra United har de aldrig rigtig været i nærheden af sølvvinderne, men derimod var de tæt på at blive hentet af Chelsea. Chelseas ”dårlige” form gjorde dog at de måtte nøjes med 4. pladsen hele 8 point efter.

Årets skuffelse må tilskrives Liverpool, som heldig fik kæmpet sig op på 50 point og placering midt i tabellen. Portsmouth, Everton og Tottenham burde også havde sluttet højere i tabellen, men de formåede heller ikke at få det optimale ud af deres stærke hold.

Premier League
Player Stats
Team Stats


De bedste spillere i vilkårlig rækkefølge:
Giovano dos Santos, Hugo Lloris, Jermain Defoe, Kolo Touré, Micah Richards, Sergio Agüero, David Silva



I siger bare til, hvis i mangler SS af noget eller nogen og nu er bloggen i øvrigt ferielukket Wink
« Seneste Redigering: 27 Jul 2008, 18:14 af JimmyGP » Logged

- Veni, vidi, vici -

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 39# The Gunners – Engelske mestre
« Svar #311: 27 Jul 2008, 17:18 »

4 updates og blot 3 kommentare.. Gør jeg noget forkert? Skuffet

EDIT: Jeg beklager self. piveriet, men jeg vil da gerne vide hvad jeg kan gøre anderledes.. Peace
Logged

- Veni, vidi, vici -

jemil
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 39# The Gunners – Engelske mestre
« Svar #312: 27 Jul 2008, 17:21 »

Jeg er selv lidt træt af at høre om Arsenal i denne omgang, du har jio vundet alt vil jeg mene, og et klubskifte til et andet land ville gøre godt efter min mening Smiley
Logged

19-18!

Krellz
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 39# The Gunners – Engelske mestre
« Svar #313: 27 Jul 2008, 17:26 »

Eller et chokskifte til Man Utd, haha Opstemt.
Logged

dasmessi
Gæst
 
Sv: 39# The Gunners – Engelske mestre
« Svar #314: 27 Jul 2008, 17:39 »

Fremragende blog det her, JimmyGP. Du har fortjent den blogmester 2008 tilkendelse. Super blog det her. Kan ikke sige mere end SUPER,FLOT,FREMRAGENDE!.
Logged

Sider: 1 ... 19 20 [21] 22 23 ... 40 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010