Nero o Rosso; [01-02 blog]

 

[Zulue]

ώ

En klub hvis største bedrifter skraber bunden. En klub hvis traditioner bliver glemt og gemt i tågen.
En klub, hvis historie er væk. Hvisket ud. Lakken var ikke stærk nok til at holde.
 Historiebogen står nu vid åben, endnu. 223 sider hvisket væk, 223 sider glemt i tågen, hvor ingen mennesker kommer.
Men i hjerter er Nocerina ej glemt. Kæmpende gennem tågen står hver uge 2500 sjælevenner, alt-ofrende og deler det eneste de har.
Dette er en historie om klubben Nocerina. Placeret i Serie C1/B i Italien er der langt til toppen, hvor tågen ej huserer. Det er en lang kamp at kæmpe.

Anything is possible.
You can be told that you have a 90-percent chance
or a 50-percent chance or a 1-percent chance,
but you have to believe, and you have to fight

[Zulue]

NOCERINA;
pokalskabet -
01 - 02 ??

NUVÆRENDE TRUP;
criscuolo
lorenzini

ciardiello
de rosa
pierotti
terrera
vertullo
avallone
d'angelo
langella

lillo
arco
buonocore
caputi
juliis
di meo
turchetti
campo

battistini
del prete

[-LFC-]

En CM01/02 blog? Intressant for en som mig der først opdagede glæden ved dette fantastiske spil i FM08.

Jeg glæder mig rigtig meget til at høre mere. Især når det kommer fra dine hænder Zulue. Klubvalget er jo også fremragende.

[Dusty78DK]

Super respekt herfra. Hvis du holder denne blog i gang med SS osv. vil jeg virkelig følge med 

[Rooland]

Havde håbet på at du havde taget et mere kendt hold nu når det er en ældre version Men introen ser fin ud og jeg tror da jeg vil følge med her.

[Zulue]

ώ

Efter længeres tid søgen på en klub, endte jeg tilfældigt op i Italien. På en ferie med bror og søster, blev jeg mere interesseret i selve landet, end stranden. Det var tydeligt, at jeg ikke havde kompetencerne til dansk klubfodbold på højere plan, end min halvandet års lange – ubetalte - assistenttræner-tjans i en midtbyklub i Århus. Ferien endte op i byen Nocerina, hvor jeg følte ubehag og mystiske ting ved at være der. Sammen med min søster tog jeg den første aften ud for at sondere terrænet i byen hvor jeg skulle tilbringe de næste 4 dage, inden vi skulle hente min mormor og morfar, der i deres guldbryllups-år havde valgt at arrangere en tur til Italien. Skrøbelige gamle sind kan ikke holde til mere end en uge, og derfor tog vi af sted 1 uge før, for lige at komme ind i stemningen.

På vej gennem det noget kedelige strøg, som også var hovedgaden endte vi op ude i et forstadskvarter. Søndage plejer at bringe alle folk til de lokale fodboldbaner, og her kom vi forbi et træningsanlæg, cirka 13 minutter fra vores hotel. ”Nero o Rosso; Nocerina!” stod der med store håndskrevne bogstaver udenfor. Charmen charmerede mig så forfærdelig meget, at jeg helt forblændet af skiltet glemte tid og sted, blev jeg afbrudt af min søster, der gerne snart ville vende hjemad. ”Kan du ikke gå i forvejen, jeg sidder lige her,” sagde jeg til min søster. Da træningen var ovre, fandt jeg den lokale banemand, som på noget kluntet engelsk spurgte mig, hvad jeg lavede her. ”Ikke noget specielt” svarede jeg igen, hvorefter jeg spurgte hvordan holdet klarede sig. ”Not good, you know. The trainer .. the coach just left this club, eh. We are gonna loose much next year,” sagde han med skam i stemmen.

Men hvordan jeg fik jobbet, forstår jeg stadig ikke helt.

[Zulue]

En CM01/02 blog? Intressant for en som mig der først opdagede glæden ved dette fantastiske spil i FM08.

Jeg glæder mig rigtig meget til at høre mere. Især når det kommer fra dine hænder Zulue. Klubvalget er jo også fremragende.

Ja, en CM 01/02 blog. Spillet er evigt legendarisk, og jeg har ikke samme lyst til 08 mere, så var 0102 oplagt.
Glad for du følger med. Mange tak.

Ja, det får vi jo at se. Jeg valgte egentlig bare det hold fra en dårlig italiensk række, som jeg synes så mest interessant ud.

Super respekt herfra. Hvis du holder denne blog i gang med SS osv. vil jeg virkelig følge med 

Jeg vil bestemt prøve, men jeg kan garantere at der ikke vil komme billeder i samme omfang som mine tidligere blogs. Tak.

Havde håbet på at du havde taget et mere kendt hold nu når det er en ældre version Men introen ser fin ud og jeg tror da jeg vil følge med her.

Mjaah, en stor klub i 01-02 er simpelthen lidt for let, og jeg ved godt at det kunne være fristende at høre om nogle man kender (og så alligevel ikke), men jeg var lige frisk på et eventyr af karat,

Tak alle tre.

[Zulue]

¬ Den første uge i klubben gik med at finde ud af det hele. Hurtigt stod det klart, at jeg på trods af min ankomst midt i sommertransfervindu et, ikke fik en enkelt dansk krone at handle ind for. Jeg gik lidt på jagt efter spillere uden kontrakt, men ingen mente at vores klub var interessant nok til at de ville skrive under, og derfor måtte jeg nok sande, at vi ikke kom til at blive et voldsomt handlende hold i denne omgang. Jeg fik et tip om, at der snart ville komme mange spillere fra ind- og udland, som ville være interesseret i at forhandle en lejekontrakt på plads, så jeg holdt min attitude ’cool’.
 
Derefter var det nødvendigt at kigge på holdets styrke. Jeg vidste, at enhver position ikke var for god, og lige meget hvad, kunne jeg nok godt have fundet en bedre spiller, der var uden kontrakt, men nej. Holdet var knapt så skidt som jeg havde indtryk af. På målmandsposten ser det dog skidt ud. Criscoulo, 30, har mistet noget af tidligere tiders styrke og er blevet slået af af den 20-årige Lorenzini, hvis talent er begrænset. Midtforsvaret er yderst kvalificeret, og mine to backs er heller ikke helt skidte. Der kan blive problemer med backsne på grund af deres lave alder, men jeg håber de viser sig som mænd nok, til at løfte holdet, på holdets måske vigtigste plads.

En anden vigtig plads, den defensive midtbane ser ganske fin ud. Foran ham spiller tre centrale midtbanespillere, hvor en gerne må være fordelende og to lidt mere løse i sit spil. De to løse bliver formentlig mine to tidligere angribere, Campo og Arco, som jeg mener passer eminent til midtbanen. Jeg har krævet defensivt såvel som offensivt løbearbejde af de to, og hvis de ikke leverer, bliver de pillet ud. Centralt har jeg i første omgang Di Meo, men denne plads er jeg interesseret i at forstærke mig i. Foran Di Meo ligger De Juliis på den offensive midtbane, mens jeg vælger sæsonen med min unge angriber Del Prete, hvis talent jeg ikke er i tvivl om. Jeg glæder mig efterhånden til at komme igang med sæsonen, der starter med et gruppespil-kvalifikation til pokalturneringen.

TRE VIGTIGSTE SPILLERE
fabio del prete • roberto arco •  salvatore d'angelo

[Zulue]

• • •

Mens transfervinduet stadig var kørende, begyndte en slags kvalifikation til pokalturneringen for hold i vores klasse. Vi var i gruppe med Cavese, Chieti, Sant’Anastasia og Giugliano og jeg fik en overraskende fremragende start på mit liv i det italienske, noget som virkelig tydede på en stor sæson.

Første kamp bød på en udebanetur til Cavese, et hold udenfor division og et hold vi – lige meget hvor mange dage jeg havde været i klubben – skulle slå. Efter 4 minutter gjorde Turchetti livet lettere for mig ved at køre gennem det svage forsvar alene og bringe os på 1-0. Del Prete lukkede kampen i de døende minutter, og derved havde jeg vundet 100 procent af mine kampe i Nocerina. Næste kamp bød på et hold med reelt samme klasse som os selv. Chieti fra samme liga som os, mødte op til min første hjemmekamp. 2550 mennesker var ligeledes mødt op på ”San Francesco” i Nocera Inferiore og selvom det ikke lyder af voldsomt meget, var det stort. Min defensive midtbanespiller, Lillo, kvitterede efter 25 minutter for folk tillid men på trods af klart overtag til os, kom Chieti tilbage. Tacchi gjorde det kort efter pausen til 1-1, men det slog ikke os ud. Di Meo slog 9 minutter senere en 2-1 føring fast, inden Del Prete for anden kamp i træk blev matchvinder, og dermed sikrer os endnu en 2-målssejr.

Vores chancer så hermed gode ud med hensyn til avancement, men holdet leverede igen i tredje kamp, på trods af en skrækstart. Ude i Sant’Anastasia glemte spillerne at kampen var i gang, så efter to minutter kunne Anastasias Morfú gøre det til 1-0. Herefter skreg jeg mine lunger ud, og blot ét enkelt minut senere kvitterede et meget skuffet hold. Vi spillede med pres på og Caputi holdte os inde i kampen, da han efter 3 minutter udlignede til 1-1. Herefter bølgede kampen frem og tilbage, inden ingen andre end Del Prete nok engang blev matchvinder. 20 minutters spil skulle der gå inden vi fik kampens sidste mål at se, og det var efter fint spil i venstre side at Del Prete til stor glæde for mig og drengene på bænken stangede bolden eminent i kassen. Endnu en sejr og 3 ud af 3 mulige tegnede fantastisk.

I sidste kamp var vi før videre, men jeg tog kampen som en ekstra øvelse, hvor vi mod gruppens på papiret dårligste hold skulle vinde. Jeg havde beordret at holdet gik stærkt på banen og  Di Meo gjorde det også til 1-0 efter 3 minutter. Det var tydeligt, at Giugliano ikke havde klassen til at hamle op med os, men på trods af det fik en af deres spillere udlignet efter 6 minutter. Endnu en dum scoring blev indkasseret, men holdet kom efter 10 minutter ovenpå igen og ved venstrefløjen Campo kom vi foran igen. Først 2-1 og senere 3-1, inden Terrera lukkede kampen til  et fortjent 4-1.

[Dusty78DK]

Mere, mere!

[Zulue]

• • • dejlig start

Med ti kampe overstået ser det hele pludselig rigtig godt ud. Inden sæsonen startede gav bestyrelsen mig hårde krav. Målet var at rykke op, men til at lykkedes fik jeg ingen penge. Derfor måtte jeg stille op i bedst mulige holdopstilling, og efter 2. kamp fik jeg da også min første sejr. Efter vi spillede ret taktisk i første udebanekamp fik vi en ventet 0-0 mod Sora, men så gav jeg spillerne lidt mere løs tråd i næste kamp mod Avellino. Vi formåede ikke at score på vores chancer, men da Del Prete fik tilkæmpet sig et straffespark var Campo iskølig og sikrer os en vigtig sejr. Kampen efter fortsatte vi med uafgjort på udebane i en spændende 2-2 kamp mod Vis Pesaro, inden vi igen vandt på hjemmebane i tredje kamp.

     • • •

Sora 0 0 Nocerina
Nocerina 1 0 Avellino
Vis Pesaro 2 2 Nocerina
Nocerina 2 0 Lodigiani
Giulianova 0 1 Nocerina
Chieti 3 2 Nocerina
Nocerina 4 1 Viterbese
Benevento 2 3 Nocerina
Nocerina 1 3 Pescara
Fermana 2 2 Nocerina     

• • •         

 Lodigiani gæstede San Francesco, men Del Prete og Campo – igen på straffespark – gjorde spændingen kort og vandt sikkert kampen for os. Dermed en perfekt start for mig, hvor jeg dog stadig manglede at få udebanen med.

Det fik jeg i næste kamp, hvor vi var i Giulianova. Del Prete blev matchvinder efter blot 2 minutter, men det var ikke åbningsmålet, som imponerede mig synderligt. På udebane mod et stærkt hold formåede vi at holde presset kampen igennem, og dermed tegner sæsonen rigtig lyst – med en målscorer som Del Prete kan det ikke gå helt galt; 2 mål i de første 5 kampe, samt 3 mål på 4 pokalkampe.
Derefter løb jeg ind i karrierens første nederlag. Det var blot et spørgsmål om tid inden jeg ville møde det, men alligevel blev man en anelse skuffet, og især når nederlaget kommer på en scoring i det 90. minut. Vi var taget til Chieti, og kom efter 18 minutter bagud. Del Prete udlignede hurtigt, men efter 75 minutters spil kom de foran igen. Det så sort ud indtil Del Prete sendte os i den syvende himmel med sin scoring efter 88 minutters spil. Jeg anså nu kampen som sikker, så da deres nummer 9 scorede for anden gang i kampen i det sidste minut. Grædefærdig måtte jeg se til, at Chieti-spillerne jublede som havde de vundet mesterskabet.
Hjemme mod Viterbese kampen efter fik vi rystet skuffelsen af os, da vi med tre forskellige målscorere slog det svage hold med 4-1. Vi fulgte op med en mentalt vigtig 2-3 sejr i Benevento, hvor vi var bagude, inden vi kom foran 3-1 og senere indkasserede en reducering. En mærkelig sejr, men jeg havde på fornemmelsen at det var en tiltrængt sejr, selvom vi egentlig ikke manglede dem. Kampen efter måtte jeg lide mit andet nederlag – helt så smertefuldt som det første; og så på hjemmebane.
Del Prete var ude med karantæne, så Battistini overtog og gjorde kort proces. 29 minutter skulle der gå inden han bragte os fortjent foran, inden Catenaro udlignede ved pausetid for dem. Kampen bølgede lidt frem og tilbage, mens vi dog stadig var det bedste hold, så bedst som man igen havde forberedt sig på uafgjort, slog Catenaro igen til. Jeg måtte endnu engang sande at en kamp ikke er ovre før dommeren havde fløjtet af.
Kampen efter føltes som endnu et nederlag. Battistini var med igen, og der han efter 68 minutter havde gjort det til 2-0 til os, kunne jeg ikke se hvordan dette kunne gå galt. Efter 89 minutter scorede de dog første gang, og jeg skal da love for, at den scoring gav genlyd på stadionet i Fermo. Minuttet senere udlignede de, og så kender man vel efterhånden historien.    

LIGAEN 10 KAMPE

[Zulue]

• • • nedtur

20 kampe er spillet, og ovenpå holdets superstart, ser det nu meget skidt ud. Vi har ramt en personlig krise, og jeg kan næsten ikke få nogle af mine spillere til at præstere bare nogenlunde optimalt. 

     • • •

Sora 0 0 Nocerina
Nocerina 1 2 Lanciano
Catania 2 1 Nocerina
Nocerina 1 1 L’Aquila
Ascoli 2 0 Nocerina
Nocerina 0 1 Taranto
Nocerina 1 3 Torres
Nocerina 1 1 Castel de Sangro
Nocerina 1 1 Sora
Avellino 1 1 Nocerina

• • •         

Det har virkelig set skidt ud. Bestyrelsen har været rundt og se, hvor det går galt, men vi kan intet finde. Det startede, da vi hjemme mod Lanciano tabte skuffende 1-2, efter at have været foran. Kampen bagefter mod storholdet Catania blev tabt med samme cifre, dog i en kamp, hvor vi var udspillet fra start til slut, og egentlig skulle have tabt større. Derefter fik vi uafgjort mod L’Aquila, hvor Arco gav os det første point i tre kampe, og allerede her så det ud til at vi løb ind i et vendepunkt, for spillet og chancerne var bedre og flere end i de sidste mange kampe.
Men det blev så skudt til jorden. Sæsonens værste kamp kom hjem, da vi i Ascoli mødte rækkens nummer ét og det klart bedste hold i ligaen. Fontana gjorde det til 1-0 på straffe inden selvsamme Fontana lukkede kampen i første halvleg. Herefter kørte det gæve Ascoli-hold sejren hjem i overlegen stil, hvor drengene ikke kunne gøre nogen forskel, og hvor jeg sjældent har været så rasende.

I næste kamp så det igen ganske fint ud. Hjemme tog vi imod Taranto og indtil de aller sidste minutter så det også ud til at vi ville få ét point med hjem. En lille smule ufortjent havde det været, men da Rigano fra Taranto efter 87 minutters spil steg til vers og headede bolden i mål, var det som at gå ind i en verden uden indhold. Mest af alt havde jeg lyst til at komme væk fra det hele, komme ud af krisen, eller blot ligge mig ned og græde. Det var voldsomt forfærdeligt – på en uge forvandlede raseri sig til gråd og uvidenhed. Derefter tabte vi tredje kamp i træk, og denne gang var vi i Sassari, hvor byens hold, Torres gav os bank, men vi fik lidt oprejsning igen med tre uafgjorte kampe i træk, mod henholdsvis Castel de Sangro, Sora og Avellino.
 Dermed burde der være gensyn med bedre tider snarligt, men jeg ved ikke om krisen holder om sådan som sådan. Vi holder os trodsalt inde i top 10, men med en margin, der sagtens kan indhentes. På den anden side kan vi også sagtens kravle et par pladser op med en sejr eller to, men det er 11 kampe siden vi sidst har sejret, så jeg har en kende svært ved at se, hvordan det skal ske. 

LIGAEN 20 KAMPE

[Zulue]

• • • med nød og næppe

Sæsonen er overstået, men det blev bestemt ikke i den stil vi havde forventet. Status efter 10 kampe var, at vi lå på en forventet 10. plads, men nu her efter 34 kampe var vi lidt for langt væk fra de sjove tider.

Efter den kolossale nedtur vi oplevede med 11 kampe uden sejr fik vi rettet op på de skidte tider. Først hjemme mod Vis Pesaro vandt vi 2-1 efter at have været bagude med 1-0. Sæsonens vigtigste sejr, og det var virkelig fantastisk igen at føle følelsen af sejr. Næste runde var vi taget til Rom, hvor et mindre kendt hold end Roma eller Lazio også til. Lodigiani bød os velkommen, og vi takkede – en forholdsvis sikker 0-1 sejr og vi var tilbage til der, som vi gerne vil huskes.
Hjemme mod Giulianova vandt vi tredje kamp i træk, noget efterhånden helt uvant. Battistini til 1-0 efter 25 minutter, De Juliis efter 45 og Del Prete til 3-0 59’ spillede minutter. Længe siden vi havde været så gode mod vores modstander og længe siden at jeg ikke havde været nervøs for ikke at vinde en kamp. Men så stoppede heldet også. Hjemme mod Chieti bragte Battistini os foran efter 8 minutter, men Rajcic fra Chieti fik udlignet i det 90. minut, og igen måtte jeg veksle mellem en tilstand at være rasende eller skuffet. Vi fik 1-1 igen i næste kamp, inden vi røg ind i en nederlagsstime med 2 nederlag i træk, inden Del Prete fik sikret os uafgjort i en hjemmekamp. I næste kamp fik vi 0-0 mod Lanciano, inden vi igen måtte lide nederlag. Denne gang var det 3 kampe i træk, hvor vi først tabte hjemme til Catania, inden L’Aquila slog os 3-1 på deres bane. Derefter mødte vi ligaens top Ascoli, der lidt overraskende ikke formåede at slå os med mere end 0-1. Med tre kampe tilbage begyndte ligaen at se snæver ud, og især da vi kun fik ét point i de næste to. Et point fra at rykke ned og kun 1 kamp tilbage, så ligaens bund med os i hovedrollen ud til at blive en gyser. Del Prete var manden i fokus, da vi ude slog Castel di Sangro. Først bragte han os foran i anden halvleg, inden de fik udlignet. Resten af kampen var en gyser, der dog endte med at Del Prete i det absolut sidste minut fik scoret til 1-2.
 
Vi bliver i rækken med nød og næppe, men der skal nye boller på suppen i næste sæson, for klubben og min egens skyld.

LIGAEN 34 KAMPE

[Ajes]

Fin, blog.. Men dog nogle få fejl, så som linkede "LIGAEN 34 KAMPE" og "LIGAEN 10 KAMPE" er akurrat [staves?] samme link :p.. Super flot blog og ellers kun ros her fra.. Fremragende..

[MichaelHarlev]

Old school!
Fandme dejligt med en blog, om 01-02 CULT SPIL!
Køb To Madeira