home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
29 Apr 2024, 14:53 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
Antal Registrerede Brugere: 23291
  1 Bruger, 655 Gæster Online.

Indlæg: 1132682 over 31363 Emner
Nyeste Bruger: r0zzat
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  '87' Partenopei
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 23 24 [25] 26 27 28 Udprint
Forfatter Emne: '87' Partenopei  (Læst 150948 gange)
Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '75' Partenopei
« Svar #360: 14 Aug 2009, 18:43 »



ITALIENSKE GIGANTER YDMYGET
Efter den forventede sejr over Bari ventede Inter i kvartfinalen af den italienske cup, og man forventede en tæt kamp, hvor resultatet ville blive meget tæt og kampen afgjort af små marginaler. Dette blev dog ikke på nogen måde aktuelt.

INTER KLÆDT AF (22/01-15)
NAPOLI 5:0 INTERNAZIONALE
1:0 GOURCUFF, Yoann '32
2:0 ARELLANO, Alejandro '37
3:0 ARELLANO, Alejandro '40
4:0 AMOAH, Odartey '53
5:0 GOURCUFF, Yoann '58
Coppa Italia er nået til kvartfinalerne, og her skulle Napoli forsøge at slå Inter, præcis som de havde gjordt to år forinden, med cifrene 2:0, også hjemme i Napoli. Denne gang stillede to nye hold sig dog på banen, og i særdeleshed Napoli har fået omrokeret væsentligt meget i truppen.

Dette er dog kommet dem til gavn, og kampen mod Inter var så absolut ingen undtagelse. Milano-klubben blev spillet rundt på røv og albuer, men alligevel ville bolden bare ikke ind for Napoli i kampens start. Dette scenarie blev der dog ændret kraftigt på i løbet af kampen, og det startede efter en god halv time hvor Gourcuff afsluttede et flot opspil med en sikker afslutning. Dette ville den unge mexicanske skarpretter Alejandro Arellano dog ikke stå tilbage for, og han scorede hhv. fem og otte minutter senere til først to-nul og siden 3:0.

Tre kasser blev det altså til i første halvleg, og de såkaldte eksperter forventede en skideballe af karat i pausen til gæsterne og tilmed et ændret Inter-mandskab i anden periode af dette opgør. Men gæsterne var modløse og uopfindsomme, og det lukrerede et storspillende Napoli-hold på. Først scorede Odartey Amoah til 4:0, inden Gourcuff gjorde ydmygelsen komplet med en halv time igen, da han på underlig vis headede bolden over stregen til kampens endelige resultat 5:0.

Den fantastiske kamp sikrede os videre deltagelse, og i semifinalen venter Genoa. Dette må siges at være en drømmelodtrækning, da Juventus og AC Milan stod klar som de øvrige hold. Semifinalerne spilles som bekendt over to opgør, og det første i Genoa inden det afsluttes på San Paulo hjemme i Napoli. I den anden semifinale spilles første opgør i Torino med Juventus som hjemmehold, mens returen spilles på San Siro i Milano.


genoa vs napoli
juventus vs ac milan
Logged

Caspper
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '75' Partenopei
« Svar #361: 14 Aug 2009, 19:19 »

Nu har jeg ikke læst hele din blog, men kun de sidste 5 indlæg.
Og jeg må sige at jeg er imponeret over din måde at skrive på, og jeg elsker din opstilling.
Jeg tror vidst at jeg skal se at følge lidt med her.. :-)
Logged

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '74' Partenopei
« Svar #362: 14 Aug 2009, 21:16 »

Fantastisk du holder bloggen igang og niveauet er stadig højt!
Nu har jeg ikke læst hele din blog, men kun de sidste 5 indlæg.
Og jeg må sige at jeg er imponeret over din måde at skrive på, og jeg elsker din opstilling.
Jeg tror vidst at jeg skal se at følge lidt med her.. :-)

Mange tak drenge!

Det luner sku altid med et par kommentarer :-)

Regner med en update eller to mere i aften, dog kan jeg intet love!
Logged

Tuxtla
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: '75' Partenopei
« Svar #363: 14 Aug 2009, 21:25 »

Hvor er det godt at denne blog stadig kører. Jeg havde overset de sidste 15 updates eller noget lignende, men jeg har fået læst dem igennem nu. Du holder niveauet højt, som altid. Det er super resultater som du kommer med, og godt du ikke stoppede, som du var tæt på for ret lang tid siden.

Bare bliv ved, og du har en fast læser her! Smiley
Logged

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '76' Partenopei
« Svar #364: 14 Aug 2009, 22:34 »



SIKKER KURS MOD MESTERSKABET
Napoli har været fuldstændig ustyrlige, og kun AC Milan har været nogenlunde i stand til at følge trit med ubesejrede Napoli som har vadet sig igennem de seneste tolv ligakampe.

USTYRLIGE NAPOLI (22/02-15)
2:1 v - Empoli (U)
4:0 v - Siena (H)
3:1 v - Brescia (U)
1:1 v - Lazio (U)
4:0 v - Reggina (H)
5:0 v - Fiorentina (U)
3:0 v - Sampdoria (U)
1:0 v - Inter (H)
2:1 v - Torino (U)
3:0 v - Parma (H)
2:0 v - Bari (U)
4:0 v - Udinese (U)
Mon ikke alle italienske hold kan blive enige om en ting for tiden; ingen kan slå Napoli. Dette er efterhånden blevet et 'known fact' i denne sæson, og efter 25 kampe har Hermann & co endnu ikke formået at gå på banen uden point. Dette gør AC Milan til nærmeste konkurrent, og alligevel skal du hele ni point ned i tabellen for at finde dem på ligaens 2. plads.

Det første hold som fik Napoli-stormen at mærke var Empoli, som dog var tæt på at snuppe point fra de forsvarende mestre. David Silva bragte os planmæssigt foran, men Aubameyang udlignede kort efter pausen, og derfor måtte der et sent mål fra Balotelli til for at klarer skærene. Derefter gæstede Siena, og det blev intet problem. De sort-hvid stribede fra den gamle by blev sendt hjem med et 4:0 nederlag i bagagen, blandt andet på to scoringer af John Fleck. Dernæst slog vi Brescia, en sejr som blev grundlagt på de første ti minutter med to kasser fra Alan Dzagoev. Senere formåede de at reducerede og Morimoto øgede yderligere.

Periodens eneste ikke-sejrede kamp var i hovedstaden, hvor vi spillede 1:1 i Lazio. En chokstart indfandt sig, og efter blot 40 sekunder havde hjemmeholdets Stijn Schaars bragt dem foran. Dog kom vi os over den hurtige føring, og på mål af Arellano endte kampen 1:1. Derefter indfandt der sig en periode med storsejre, først gik det ud over Reggina. Den endte 4:0 hjemme, men lad os i stedet fokusere på kampen efter, hvor vi tog til Firenze, for at møde byens hold Fiorentina. De blev fuldstændig ydmyget foran egne fans, og da dommerens sidste fløjt var lydt hed stillingen 5:0. Derudover kunne man også konstatere at kampens mål var lavet af fem forskellige spillere, nemlig Vallejo, Arellano, Venitucci, Dzagoev og Gourcuff, i selv samme rækkefølge.

Rækken af imponerende resultater skulle dog ikke stoppe der, og ugen efter fulgte vi fornemt op med en 3:0 i Sampdoria. Bag målene stod Arellano som nettede to gange, mens han lagde op til den sidste, der blev scoret af stopperen Alexander Manske efter noget småt spil omkring feltet. Derefter kom Inter på besøg, og de kunne ikke følge op på cupydmygelsen tidligere på året, dog tabte de kun 1:0 denne gang. Dzagoev var målscorer i den smalle sejr. Derefter gik turen til formstærke Torino, og der måtte et sent selvmål til for at sikre os tre point. Føringsmålet fra David Silva var nemlig blevet udlignet af hjemmeholdet, og derfor var det til vores held at Dario Polverini leverede et selvmål med et kvarter igen, efter en ekstremt klodset aktion fra italieneren.

De tre sidste kampe for denne gang bød på tre clean-sheets fra vores side, og den stime startede hjemme mod Parma, hvor Gourcuff, Amoah og Silva leverede målene i 3:0 sejren. Derefter gæstede vi nedrykningsdømte Bari, som også blev slået, dog kun med 2:0 i sæsonens dårligste kamp fra vores side indtil videre. Et langskud fra Venitucci og et straffesparksmål fra Silva sikrede os sejren. Det dårlige spil blev dog revanceret med bravour ugen efter, da vi slog Udinese med hele 4:0, og så endda ude. Igen forlod vi banen med forskellige målscorere, og denne gang var det Silva, Dzagoev, Arellano og Amoah som agerede målmagere.


Logged

Tuxtla
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: '76' Partenopei
« Svar #365: 14 Aug 2009, 22:42 »

Wow. Det var da nogle formidable resultater! Det ser ud til at mesterskabet er hjemme, men sæsonen er ikke færdig endnu.

Det var en ret lang update, men det var stadig på niveau med alle dine andre updates.

KIU!!  Thumbs Up
Logged

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '77' Partenopei
« Svar #366: 14 Aug 2009, 23:26 »



SIKKERT VIDERE I CHAMPIONS LEAGUE
Det var en flok tamme fransmænd som blev besejret i 1/8 finalen af verdens største klubturnering Champions League, og efter den sikre samlede sejr er bomstærke Napoli nu klar til turneringens kvartfinale.

ØST, VEST, UDE BEDST (11/03-15)
SAINT-ETIENNE 0:3 NAPOLI
0:1 DZAGOEV, Alan '28
0:2 ARELLANO, Alejandro '87
0:3 DZAGOEV, Alan '89
Det første opgør skulle spilles foran et propfyldt stadion i Frankrig, og for Saint-Etiennes fans, såvel som spillere var det tydeligt at nervøsiteten overstrålede alt. De havde store problemer med boldomgangen i kampens start, og hvis de gjorde status efter et kvarter kunne de juble over at Arellano og Dzagoev ikke havde sikret gæsterne udebanemålet, trods en kæmpe mulighed til hver. Sidstnævnte revancerede sig dog efter en halv times spil, da han bragede et langskud op i krydset, og bragte stor stilhed hos de franske fans, mens Napoli-fansene lod tøjlerne slippe. Da det vitale udebanemål var sikret blev spillet en anelse tilbageholdt, men der var ingen tvivl om hvilket hold der var bedst, og vi havde hele tiden styr på begivenhederne i halvlegen.

Anden halvleg var en kedelig forestilling, og det lignede meget længe en 0:1 sejr til Napoli i det franske, men inden for kampens sidste fem spilleminutter blev det ændret betydeligt. Med tre minutters ordinær spilletid igen opfangene Vallejo nemlig en fejl i forsvaret, opsnappede bolden hvorefter han spillede Arellano blank. Mexicaneren var kølig og gjorde det til 2:0 kort før tid. Og det blev endnu værre for hjemmeholdet, da Dzagoev i sidste minut satte fod på 3:0-scoringen, som definitivt afgjorde det samlede opgør. Skal Saint-Etienne gå videre skal Napolis træner og spillere sandsynligvis rammes af hjerneblødninger inden returen i Napoli.

NAPOLI 1:1 SAINT-ETIENNE
1:0 FLECK, John '16
1:1 KORNILENKO, Syargey '80

Efter den sikre sejr i Frankrig vovede Heinz Hermann at stille op med bænkevarmerne og fremtidens mænd, for eksempel Opam, Ansaldi, Fleck og Morimoto, og da disse fire navne alle er en anelse ude af kamptræning havde man også problemer mod en flok forholdsvis sultne gæster. Godt nok bragte John Fleck os foran et kvarter inde i kampen, og den rødhårede starut gjorde et rigtig godt indtryk, dog også som den eneste af de offensive. Efter målet fik gæsterne nemlig lov til alt for meget, og det var marginaler kombineret med Steve Mandanda som hindrede Saint-Etienne i at scorer inden pausen.

Anden halvleg blev en utroligt kedelig en af slagsen, men var der chancer, var det til gæsterne, og derfor var det rimelig fortjent at de også fik lov til at scorer og samtidig udligne, da Kornilenko sikrede den franske klub en uafgjort med ti minutter igen, da han prikkede en bold ind efter et fornemt indlæg fra Yohann Andreu. Kampen endte 1:1, og efter en sikker sejr i det første opgør er vi nu klar til kvartfinalen.

Efter lodtrækningen stod det klart at man har trukket ønskemodstanderen, og endda med start ude. Atletico Madrid venter nemlig i kvartfinalen, og med trækningen af Atletico undgik man samtidig hold som Barcelona, Real Madrid, Manchester United og Juventus. Kvartfinalerne ser således ud;


real madrid vs barcelona
ac milan vs juventus
valencia vs manchester united
atletico madrid vs napoli
Logged

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '77' Partenopei
« Svar #367: 15 Aug 2009, 10:05 »

Mange tak for begge dine inputs Apache, dejligt at hører!

Update senere på dagen.  Smiley
Logged

schöler/*-*
Gæst
 
Sv: '77' Partenopei
« Svar #368: 15 Aug 2009, 11:34 »

Dejligt at du fortsætter i samme stil som hele bloggen, på den geniale måde!
Jeg er så imponeret over din evne til at holde spillet og bloggen kørende, det er b-e-a-utiful!
Logged

Danielsen
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '77' Partenopei
« Svar #369: 15 Aug 2009, 11:43 »

Utroligt...
Du levere et så godt arbejde på så kort tid, både grafisk og skriftligt, og ja, det skriftlige er jo helt fantastisk. Siden jeg begyndte at følge med har jeg ikke set mere end 1 eller 2 stavefejl, og det har været så småt at det kategorer som tastefejl, men elsker dit arbejde i denne sag, og håber du kan forsætte i samme niveau, så bliver dette endnu større.

Kan ikke finde nogle ord der beskriver denne blog, men KIU!
Logged

''Life goes up and down, but everything will be okay if you turn right''

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '78' Partenopei
« Svar #370: 15 Aug 2009, 11:45 »



UDEBANEMÅL AFGJORDE DRAMA
Selvom Atletico Madrid på papiret var Napolis drømmemodstander var der i begge kampe stort drama, og der måtte også udebanemål til for at afgøre hvem der skulle i semfinalen.

SPÆNDING TIL DET SIDSTE (18/04-15)
ATLETICO MADRID 2:2 NAPOLI
1:0 AGÜERO, Sergio '19
1:1 DZAGOEV, Alan '29
1:2 DZAGOEV, Alan '43
2:2 WIJNALDUM, Georgino '48
Mange fans var ualmindeligt tilfredse med lodtrækningen, da Atletico Madrid kom op af bowlen, og så endda med en udekamp i første match. Dog spillede vores spanske modstandere nogle gode kampe, og det var med hiv og sving at vi sikrede os videre deltagelse. Den første kamp blev spillet i Madrid, og hjemmeholdet lagde en hektisk kulisse for dagen, hvilket de også fulgte op på spillemæssigt. Efter små tyve minutter bragte holdets største stjerne Sergio Agüero bragte dem nemlig foran, efter flot opspil fra spanierne. Deres føring blev dog spoleret i løbet af halvlegen, da vi scorede på to kontrastød. Først blev Silva spillet blank ned af kanten efter en flot aflevering af Gourcuff. Silva smækkede bolden skrådt bagud ind i feltet, og der var Dzagoev mand for udligne. Senere fulgte han op på et skud fra John Fleck, og gjorde det til 1:2, som også ufortjent var stillingen ved pausen.

Den heldige føring blev desværre ødelagt hurtigt i anden halvleg, da Wijnaldum trykkede af fra kanten af feltet, hvorefter bolden passerede Mandanda, som for en gangs skyld ikke så for godt ud inde i kassen. Dermed scorede hollænderen mod sin gamle klub, og mon ikke det var hvad han drømte om inden kampens start. Efter udligningen fra hjemmeholdet gik kampen i stå, og det hele endte 2:2 på Vicente Calderon, inden returen i Napoli.

NAPOLI 1:1 ATLETICO MADRID 
0:1 AGÜERO, Sergio '54
1:1 FLECK, John '62

Efter det uafgjorte resultat i Spanien skulle vi nu følge op hjemme på San Paulo, hvor godt 63.000 fanatiske fans havde fundet vej til heksekedlen. Første halvleg forblev uden spænding, og med stillingen 0:0 var alt stadig åbent. Dette resultat ville dog bane vej for os i semifinalerne, grundet reglen om udebanemål. Dette vidste Sergio Agüero også, og små ti minutter inde i anden halvleg snuppede han en solotur, hvorefter han udplacerede Mandanda, og sendte Atletico på videre kurs mod semifinalerne. Dette ville indskiftede John Fleck dog ikke stå model til, og efter en flot modtaget bold skurede han den over i højre hjørne, til udligningen og så var Napoli videre igen. Det lignede 1:1 længe, og selvom Atletico pressede var Skrzypek og Amoah ikke til at slå nede bagi, og det endte med endnu en uafgjort, dog en uafgjort som sendte os videre.

Efter den samlede sejr over Atletico trak man endnu et spansk mandskab i semifinalen. Valencia står nemlig klar efter deres sejr over Manchester United, mens den anden semifinale heddder Real Madrid mod Juventus. Første kamp spilles på Mestella i Valencia, mens andet opgør igen finder sted på San Paulo. I det andet opgør lægger Bernabeu græs til den første og Delle Alpi til den anden.


real madrid vs juventus
valencia vs napoli
Logged

Tuxtla
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: '78' Partenopei
« Svar #371: 15 Aug 2009, 15:52 »

Tætte kampe, men godt at du gik videre til semifinalerne. Layoutet er fantastisk som altid.

Denne blog er perfekt, intet kan gøres bedre! Smiley

EDIT: Hvilket skin er det egentlig som du bruger?
« Seneste Redigering: 15 Aug 2009, 16:00 af Apache » Logged

Dane 16
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: '78' Partenopei
« Svar #372: 15 Aug 2009, 16:01 »

jeg har lige skimmet de sidste par indlæg, vildt du har holdt den i gang så lang tid, sindssyge gode resultater.
Må jeg ikk lige se et ss af holdet??
Logged

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '79' Partenopei
« Svar #373: 21 Aug 2009, 23:11 »



KLAR TIL CUPFINALEN
Efter to kampe mod Genoa står det nu fast at de forsvarende italienske ligamestre Napoli står klar til Coppa Italia-finalen. De lyseblå havde hverken ude eller hjemme problemer med at overvinde de rød-blå ternede.

UIMPONERENDE GENOA (24/04-15)
GENOA 0:1 NAPOLI
0:1 VALLEJO, Dave '25
To kampe skulle afgøre hvilket hold der skulle være aktør i Coppa Italias finale. Den første af slagsen blev afviklet på Luigi Ferraris i Genoa, hvor godt 35.000 hjemmefans var mødt op for at tiljuble deres hold. Dog fik hjemmeholdets fans ikke meget at juble over, og efter 25 minutter dukkede Dave Vallejo op ved bagerste stolpe, og bragte Napoli foran på en akrobatisk flugter. Dermed havde Napoli scoret det vigtige udebanemål, og dette syntes at tage hårdt på Genoa. De kunne ikke få spillet til at kører, og Arellano, Silva og Azpilicueta burde i løbet af kampen have scoret, da de hver især blev tildelt en kæmpe chance. Dette blev dog ikke aktuelt, og derfor gik vi til kampen på San Paulo med en smal sejr i bagagen. Altså et godt udgangspunkt.
NAPOLI 3:1 GENOA 
1:0 GOURCUFF, Yoann '7
2:0 VENITUCCI, Dario '41
2:1 FAUBERT, Julian '68
3:1 FLECK, John '81

Efter sejren i Genoa skulle det følges op hjemme på San Paulo, og dette burde og var bestemt også muligt. Gæsterne havde ikke meget at byde på, og efter blot syv minutters spil kanonerede vores franske kreatør Yoann Gourcuff et langskud op i krydset til 1:0. Senere i første halvleg ville også den nybagte italienske landsholdsspiller Dario Venitucci være med, da han søgte ind i feltet og udnyttede en nedfaldsbold.

Dermed var vi foran med tre mål i det samlede regnskab, og forud for den sidste fjerdedel af det samlede opgør lignede det en finaleplads. Tre mål skulle altså gøre det for hjemmeholdet, og med tyve minutter igen fik Faubert gæsterne til at tro på miraklet, da han afsluttede et flot opspil. Dog blev det ikke til mere for Genoa, og med små ti minutter igen lukkede Fleck opgøret med sin kasse til 3:1.

Det blev altså til en samlet sejr på 4:1 og derfor står vi nu klar til finalen, hvor holdet der sidste år besejrede os i turneringens semifinale venter. Juventus besejrede nemlig AC Milian i dette års anden semifinale, og gør sig derfor klar til at møde os i Rom, hvor finalen traditionen tro spilles.


napoli vs juventus
Logged

Newton Heath
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: '80' Partenopei
« Svar #374: 22 Aug 2009, 09:23 »



THE TRIPLE INDEN FOR RÆKKEVIDDE
Med en sejr over Valencia i semifinalen af Champions League kunne vi sikre os en finaleplads, og dermed sikre os muligheden for at vinde alle tre turneringer vi deltager i. De to kampe mod Valencia skulle afgøre om det var muligt.

NAPOLI YDMYGEDE VALENCIA HJEMME (10/05-15)
VALENCIA 1:1 NAPOLI
0:1 SILVA, David '19
1:1 VILLA, David '79
Der var lagt op til spansk-italienske dramaer, da Real Madrid trak Juventus og os; Napoli fik Valencia. Den første af vores kampe skulle spilles ude, altså på Mestalla i Spanien. Hjemmeholdet skulle have et godt udgangspunkt inden den svære kamp på vores fort San Paulo, men dette blev ikke aktuelt for spanierne. Symbolsk nok var det en tidligere Valencia-spiller som scorede mod sin gamle klub, da han driblede ned til baglinjen, trak ind i banen og sparkede bolden sikkert imellem benene på hjemmeholdets keeper Silviu Lung. Kort efter scoringen var Valencia tæt på at udligne, da Villa brød igennem og sparkede bolden over mål. Vi slap med skrækken og holdt føringen til pausen.

I kampens anden halvleg var det med Valencia i føresæddet og de pressede os ned i eget felt ofte. Vi havde store problemer med at stå imod, og godt ti minutter før sendte Leonardo et indlæg i panden på David Villa som headede bolden ind forbi Mandanda. Kampen blev ikke til mere, og 1:1 var uden tvivl bedst for os forud for kampen på San Paulo.

NAPOLI 7:1 VALENCIA 
0:1 VILLA, David '20
1:1 VALLEJO, Dave '27
2:1 VALLEJO, Dave '30
3:1 DZAGOEV, Alan '35
4:1 SILVA, David '45
5:1 DZAGOEV, Alan '60
6:1 VALLEJO, Dave '70
7:1 DZAGOEV, Alan '81

Returopgøret skulle spilles på San Paulo, og med trekløveren bestående af Silva, Dzagoev og Vallejo var der lagt op til sprudlende offensivt spil. Helt fremme lå Alejandro Arellano, som ikke scorede men spillede en pragt kamp. Dog var det gæsterne fra Valencia der først kom i centrum, da Buonanotte sendte et frispark i hovedet på deres spanske topscorer David Villa. Han headede dem på 0:1 og på dette tidspunkt; 20 minutter inde i kampen var Valencia videre. Blot syv minutter senere svarede vi dog igen. Dzagoev trak frem på gæsternes banehalvdel, hvorefter han spillede bolden ud til Vallejo som trak ind og sendte bolden udenom keeperen og i nettet. Blot tre minutter senere gentog han stykket og gjorde det til 2:1. Efter det mål skulle der blot gå fem minutter inden Dzagoev nettede, og i første halvlegs overtid gjorde Silva det til 4:1.

Det lignede en walk-over forud for anden halvleg, og dette var ikke et skud i tågen, da 'Partenopei' fortsatte dominansen og målfesten. Dzagoev til 5:1, Vallejo til 6:1 og Dzagoev igen til 7:1. Dette gav både Vallejo og Dzagoev et hattrick, og gav derudover minder om Manchester Uniteds 7:1 sejr over Roma tilbage i 2007, hvor det dog var et italiensk hold der blev ydmyget. Kampen endte 7:1 og dermed er vi klar til finalen.

I verdens største klubfinale venter et af verdens største hold, nemlig Real Madrid som blandt andet er i besiddelse af stjerner som Sergio Ramos, Nani, Juan Manuel Vargas og Freddy Adu. Real slog Juventus 2:0 hjemme og da kampen i Torino endte 2:2 var de også klar til finalen, som spilles d. 23 maj på Wembley i London.


napoli vs real madrid
Logged

Sider: 1 ... 23 24 [25] 26 27 28 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010