home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 11:05:12 Sunbao Omklædning... Spørgsmåltråden
I går kl. 15:10:49 Arberg Fodbold Ballon d'Or 2019
I går kl. 07:21:24 Ninja777 Blogs Turen går til Danmark
12 Nov 2019, 18:32 Batigol Fodbold FC Barcelona-tråden
12 Nov 2019, 15:27 agexupoke Skadestuen Choco Lite
12 Nov 2019, 15:18 Broen13 Blogs Verdensherredømmet v2
11 Nov 2019, 14:05 JKJ Fodbold Liverpool Tråden
Antal Registrerede Brugere: 21163
  3 Brugere, 183 Gæster Online.

Indlæg: 1125080 over 30920 Emner
Nyeste Bruger: uqurat
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2009
| | | |-+  Kategori: Blogs FM2009
| | | | |-+  #19 Et afgørende slutspil | Catanzaro - En klub uden historie
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 6 7 Udprint
Forfatter Emne: #19 Et afgørende slutspil | Catanzaro - En klub uden historie  (Læst 25909 gange)
Zeman
Gæst
 
Sv: #12 Catanzaro-Cassino (retur) | Catanzaro - En klub uden historie
« Svar #45: 02 Maj 2009, 21:38 »

rigtig spændende blog:D
syntes klart den skal forsætte:)
Logged

Dusty78DK
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #12 Catanzaro-Cassino (retur) | Catanzaro - En klub uden historie
« Svar #46: 03 Maj 2009, 11:00 »

Er der stemning for at bloggen fortsætter i næste sæson? Smiley

Jeg synes det er en spændende klub at læse om.

Men det afgørende er om DU har lyst til at arbejde videre med bloggen. Ellers nytter det ikke
Logged

adam93
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: #12 Catanzaro-Cassino (retur) | Catanzaro - En klub uden historie
« Svar #47: 03 Maj 2009, 15:54 »

Er der stemning for at bloggen fortsætter i næste sæson? Smiley

Hvorfor spørger du dog om det?
 - Jeg har tænkt mig at fortsætte bloggen, og da jeg har lavet klart størsteparten, mener jeg da at dette indlæg var dybt åndsvagt uden at have spurgt mig?


Dusty@

Jeg fortsætter bloggen - om Lautrup fortsat vil hjælpe til må han om Smiley

Zeman@

Tak for det Smiley


@ALL

Der kommer snart endnu en update Wink
Logged

Tjek min blog om LLM-holdet Catanzaro FC:

Catanzaro - en klub uden historie

adam93
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: #12 Catanzaro-Cassino (retur) | Catanzaro - En klub uden historie
« Svar #48: 03 Maj 2009, 17:50 »



Finalebraget!


Så er der lagt op til de to store finalekampe. Vi slog, som i ved, Cassino ved hjælp af reglen om seedningen, imens vores modstander slog ligaens toer Gela. Vores modstander i oprykningsfinalen kommer fra ’hælen’, og er af navnet Monopoli. Efter en 0-0 i Gela vandt de en smal 1-0’er i egen hule. Nu står de her, på modsatte banehalvdel af os, uvidende om Catanzaro’s kommende stormløb.
Den første kamp i denne finaleserie bliver spillet i Monopoli. Dette ser vi som en fordel, da vi dermed har tilskuerne i ryggen når det skal afgøres i returkampen.


Som anet i optakten starter vi, Catanzaro, med lyn og torden. Vi skal fremad på banen fra første fløjt, og forsøge at vinde momentum. Dog går det ikke helt efter planen, og vi skal vente et par minutter inden første rød-gule chancer kommer – vi kan dog starte med at komme med et par highlights fra hjemmeholdet, fordi dem var der nok at tage af. Efter blot fem minutters spil har de allerede haft to chancer. Ferrante så dog godt ud i begge situationer, så måltavlen har endnu ikke skiftet cifre. I 17. minut tog Pippa en ordentlig blunder i vores venstre side. De tager et hurtigt indkast, og før nogen havde set sig om, lå bolden i målnettet. Målscoren er Carbonaro.
Heldet er dog med os kort tid efter, hvor klumpspil i feltet ender ud til vores fordel. Den centrale Monopoli-forsvar Thackray er målscoren – men måske skulle han have et kursus i, hvilket mål han skulle score i. Et selvmål og et pauseresultat på 1-1.

Monopoli åbner anden halvleg, nøjagtig ligesom første. Et par hurtige chancer og en hurtig gevinst, giver dem en føring i det 62. minut. Målscoren var endnu en gang Carbonaro. Herefter var udgangspunktet, at vi i hvert fald skulle have en uafgjort med hjem til Catanzaro, men helt let blev det ikke. Vi presser på, og med utallige forsøg – både inden for og uden for rammen – havde vi virkelig chancerne for en uafgjort. Dog vil Monopoli det anderledes, og da de fortsætter med deres effektive kontraløb, gør de det svært for os. Meget lettere bliver det bestemt heller ikke i det 85. minut, hvor Borghetti dummer sig. Ceccarilli havde tidligere begået et par temmelig grove frispark på Borghetti, og til sidst koger Borghettis temperament over – det resulterer i en blodtud til Ceccarilli og et rødt kort.
MEN. Hvem havde troet dette? Hjørnespark havde været en af vores veje til succes denne sæson, og med en centerforsvar som topscore, var der ingen tvivl om, at hvis vi skulle få en udligning, skulle den komme på dødbolde. Og det gjorde den søreme også. Roberto Di Maio, der har hevet ufatteligt mange points hjem til Ceravolo, gjorde det igen. Han kommer højere end syndebukken Thackray, og header den i mål via den ene opstander. 2-2 efter 90+2 minutter, og dette er også slutresultatet.


Returopgøret står nu for døren, og da begge hold er fuldtallige, bliver det en yderst spændende kamp. Med en rigtig god uafgjort i bagagen fra første kamp, ser vi det bestemt muligt, at rykke op.

Der var mødt hele 17.000 tilskuere op til denne kamp, hvilket også beviser dens betydning. Heldigvis går de mange tilhængere ikke ’tomhændede’ hjem – vi gav dem fuld valuta for pengene! Det var især de rødgule trøjer der jublede i første halvleg, da vi gav dem nogle uforglemmelig minutter. Roberto Di Maio startede som han sluttede forrige kamp, og efter seks minutter kommer han – igen – højest på et hjørnespark. Bang, 1-0.  Blot fire minutter senere rammer Corapi bolden ’lige i røven’, og det resulterede i endnu en scoring til hjemmeholdet, 2-0.
Vi fortsatte vores direkte spil, og med et rødgult stadion i ryggen, var det med jubel til følge, at Pippa sendte en frispark helt oppe i krogen, uden chance for Monopoli’s keeper. Denne scoring sendte os på 3-0, som også var pausestillingen.

Vi kunne herfra køre den lige så stille hjem. Men ja, undervurder nu ikke ordet ’stille’. Vi indkasserede to mål i anden halvleg, men det ændrede heldigvis ikke på det endelige resultat, som nu betyder den smukke fakta: Catanzaro spiller næste sæson i Serie C1!
Logged

Tjek min blog om LLM-holdet Catanzaro FC:

Catanzaro - en klub uden historie

lautrup
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: #13 Finalebraget! | Catanzaro - En klub uden historie
« Svar #49: 04 Maj 2009, 19:46 »

Adam, jeg havde heller ikk tænkt mig at stoppe? Smiley
Jeg ville bare høre om der var nogle som ville læse videre, og evt. havde forslag Smiley
Logged

/Thomas Hagelskjær
''At gøre sit bedste er en sejr, at gøre mindre er nederlag.''

Blog: Catanzaro - En klub uden historie

lautrup
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: #13 Finalebraget! | Catanzaro - En klub uden historie
« Svar #50: 04 Maj 2009, 19:56 »

Det er vigtigt at understrege, at jeg ikke har tænkt mig at stoppe!
Logged

/Thomas Hagelskjær
''At gøre sit bedste er en sejr, at gøre mindre er nederlag.''

Blog: Catanzaro - En klub uden historie

adam93
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: #13 Finalebraget! | Catanzaro - En klub uden historie
« Svar #51: 04 Maj 2009, 20:59 »



Velkommen til…




I denne update vil jeg først om fremmest sige velkommen til den nye sæson. Sæson 2 er små to måneder gammel, hvilket betyder at sommerens transfervindue er ved at være forbi. Vi skal derfor også sige velkommen til et par nye ansigter, men desværre også takke af med andre garvede overskudsspillere. Denne update vil også byde en varm velkomst til Catanzaro i Serie C1/B og i den italienske pokalturnering.


Francesco Millesi
Vi starter ved transfers, hvor der er rigeligt at skrive om. Vores lejeaftaler udløb ved sæsonskiftet, og vores bærende kræfter fra Catania er derfor ikke længere i klubben. Heldigvis er det dog lykkes for os, at genetablere en lejekontrakt med både Millesi og Sciacca – men Ferrante blev snuppet af en anden klub. Ferrante dækkede hele sidste sæson målmandsposten, hvor vi var meget tyndt besat, og eftersom at han er væk igen, skulle vi hurtigst muligt ud med følehornene, for at finde en ny keeper.

Transfervinduet indebar fem indkøb, to lejeaftaler (til klubben), og fem salg.

Emmanuel Royer er en fransk keeper, der førhen spillede Moulins. Potentialet hentyder til Serie B-klasse, og med hans blot 27 år, gør det ham til en sikker investering, som både kan bruges nu og i fremtiden. Royer er utrolig stabil, og med spidskompetencer som styrke, håndtering og reflekser, har vi en aldeles alsidig målmand. Royer er kommet gratis, da han var uden kontrakt i hans forhenværende klub. Han er på en to-årig kontrakt, hvor han får 1000 € om ugen.

De to lejeaftaler var med de allerede kendte ansigter i Catanzaro; Millesi og Sciacca. Millesi er venstre wing, og Sciacca defensiv midt. De er begge kommet på en ’gratis’ lejeaftale, eller det vil sige at Catania betaler 100 % af lønningerne.

Næste levende billede i rampelyset er også et kendt ansigt på Catanzaros græsgange. Hans lejeaftale udløb også ved sæsonskiftet, og der gik lidt tid, før en ny aftale var parat. Spilleren der er tale om, er Andrea Pippa. Den lille unge italienske venstreback, er meget arbejdssom og går ofte forrest når det gælder. Han er desuden er rigtig dygtig hjørnesparksskytte.
Vi blev meget imponeret af Pippa i den forgangne sæson, hvilket er hovedårsagen til, at vi valgte at købe ham på fuldtid. Vi måtte slippe 18k € for venstrebacken, som om ugen kan hæve 525 €.

Chakib Tayeb



Udover Royer blev der hentet en anden ukendt spiller. Han er fra ’de nedre lande’, dog med Marokkanske rødder, hvilket også kan høres på hans navn. Chakib Tayeb er navnet, og han overtager højrefløjen. Hans tidlgiere klub FC Omniworld fik hele 55.000 € for denne 22-årige fløj. Selvom det er den dyreste spiller, der er hentet i dette transfervindue, så er både fans og spillere begejstrede over tilgangen af Chakib.

Iannelli, som var medejet blev købt, så vi nu ejer ham fuldstændig, og den sidste mand i bøssen er Edgar Bernhardt, som jeg kom ind på i en af de tidligere updates. Derudover har vi hevet to talentfulde spillere op på førsteholdet, Francesco Di Maio og Alessandro Girelli. Begge to er potentielle førsteholdsspillere allerede nu, selvom de bare er 16 år.
Vi har sagt farvel til 5 spillere. De var alle fem i overskud, og fik alle spiller mindre end tre kampe sidste sæson – derfor så jeg ingen grund til at have dem på lønningslisten.

Vi har også fået spillet en tællende kamp, foruden de fire venskabskampe. De fire venskabskampe blev til to nederlag og to sejre. Dog kom nederlagene til to serie a-hold, hvilket der ikke er så meget at sige til. Der er spillet en enkelt runde i den italienske pokalturnering, som Catanzaro ikke var med i sidste sæson grundet deres tilstedeværelse i Serie C2. Den runde der er blevet spillet, er kvalifikationsrunde n.

I kval-runden mødte vi de topseedede i vores liga, Serie C1/B – Avellino. De gæstede Nicola Ceravolo, hvilket så ud som en overkommelig opgave for dem, dette blev det også langt hen ad vejen. De kom hurtigt foran efter et langskud af Sestu. Avellino fortsatte presset, men vi fik heldigvis arbejdet os mere og mere ind i kampen. I anden halvleg fik vi endelig den udlignende scoring. Det var Grilo, som modtog et indkast i højresiden, hvorefter han driblede sig parallelt med baglinjen forbi to grønne markspillere. Han kom helt ind til keeperen, hvor han let og elegant kunne putte bolden ind i nettet. 1-1. Herefter sad vi på kampen, og via et selvmål langt inde i overtiden gik vi sejrrigt ud af denne pokalkamp – stik imod alle forventninger!


Transfers ind:

Edgar Bernhardt - Fri transfer (Osnabrück)
Christian Iannelli - 3.000 € (Catania's andel)
Fabio Sciacca - Lån (Catania)
Francesco Millesi - Lån (Catania)
Andrea Pippa - 18.000 € (Salernitana)
Emmanuel Royer - Fri transfer (Moulins)
Chakib Tayeb - 55.000 € (FC Omniworld)


Transfers ud:

Abdullah Fusseini - Fri
Roberto Mancinneli - Fri
Pasquale Berardi - 14.000 € (Igea Virtus)
Claudio Zaminga - 10.000 € (Cosenza)
Francesco Montella - 1.000 € (Cosenza)


Oprykkede spillere

Francesco Di Maio - OM VC, A C
Alessandro Girelli - OM C
Logged

Tjek min blog om LLM-holdet Catanzaro FC:

Catanzaro - en klub uden historie

lautrup
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: #14 Velkommen til... | Catanzaro - En klub uden historie
« Svar #52: 04 Maj 2009, 21:17 »

Dejligt Smiley
Logged

/Thomas Hagelskjær
''At gøre sit bedste er en sejr, at gøre mindre er nederlag.''

Blog: Catanzaro - En klub uden historie

adam93
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: #14 Velkommen til... | Catanzaro - En klub uden historie
« Svar #53: 05 Maj 2009, 14:43 »



Portræt: Alessandro Girelli

en spiller med potentiale


Alessandro Girelli er navnet på Catanzaros nye guldfugl. Han kom op fra ungdomsholdet
, og har spillet hele sin unge karriere i de syditalienske rødgule farver. Fødselsåret er 1993, hvor han er født sidst i marts måned.

Han er en sjældenhed, forstået på den måde, at der ikke er mange, der kan bruge begge fødder i denne unge alder. Dog er hans foretrukne ben højre, men hans venstreben er næsten lige så stærkt. Hans spidskompetence er bestemt ikke højden og styrken i hovedspillet, tværtimod. Med hans blot 162 cm og en spinkel kropsbygning, er det ikke ligefrem ovenstående, der præger ham. Derimod har han teknikken med sig. Udover at han kan bruge begge ben, er han også uhyrlig skudstærk. Hans driblinger er fantastiske, og dertil evner han førsteberøringer til det ypperste. Han er hurtig, og meget accelerationsstærk, men også en god holdspiller, da han er kreativ og god til samarbejde.
Han spiller en offensiv midtbane, hvor han dækker hullet mellem midtbanen og angrebet.

Heldigvis udløber denne guldfugls kontrakt først om et par år, men der er dog stor interesse for at få kontrakten brudt allerede i det snart overstået transfervindue. Flere Serie A og B-hold er ude efter denne unge herre, der med sine 16 år har overbevist alle om, at han er værd at satse på. Længst ude med riven har Taranto været, og det er primært Serie C1-hold, som vil give hele deres budget for guldfuglen her. Både Treviso og Parma har dog også lagt et bud.
Alle bud bliver afvist, også selvom det højeste bud pt. er 110k € for 50 % af ham, så mener vi, at Girelli har Serie A-klasse, og derfor er det vigtigt at holde på ham. Alessandro har endda bekræftet, at han ikke kan se sig i andre klubber end Catanzaro de næste par år.
« Seneste Redigering: 05 Maj 2009, 15:58 af adam93 » Logged

Tjek min blog om LLM-holdet Catanzaro FC:

Catanzaro - en klub uden historie

adam93
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: #15 Portræt: A. Girelli | Catanzaro - En klub uden historie
« Svar #54: 05 Maj 2009, 15:41 »

Fejl.
« Seneste Redigering: 05 Maj 2009, 18:32 af adam93 » Logged

Tjek min blog om LLM-holdet Catanzaro FC:

Catanzaro - en klub uden historie

adam93
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: #15 Portræt: A. Girelli | Catanzaro - En klub uden historie
« Svar #55: 05 Maj 2009, 18:32 »

Hov hov Adam, Cesc skriver i sin guide, at man ikke må bede om kommentare :O

Hvad snakker du om? Opstemt
Logged

Tjek min blog om LLM-holdet Catanzaro FC:

Catanzaro - en klub uden historie

Zeman
Gæst
 
Sv: #15 Portræt: A. Girelli | Catanzaro - En klub uden historie
« Svar #56: 05 Maj 2009, 21:23 »

godt Portræt  Opstemt
Logged

adam93
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: #15 Portræt: A. Girelli | Catanzaro - En klub uden historie
« Svar #57: 11 Maj 2009, 13:59 »



Uventet opstart 20.12.09


Overskriften kan hentyde til mange ting, men det er såre simpelt – Catanzaro har lagt sig i toppen, allerede fra start!

Der er spillet sytten runder, dvs. at vi er halvvejs i ligaen. Vi har spillet vores sidste kamp inden den to ugers lange vinterpause. Vi ligger på en delt fjerdeplads, hvilket er yderst overraskende. Langt de fleste bookmakers, bestyrere og trænere havde ingen anelse om, at Catanzaro var så stærke. Vi var seedet til at ramme en plads i nedrykningsplay-off, men sådan er det heldigvis ikke gået. På trods af, at ligaen er ufattelig tæt, så er nedrykningen ikke i fare længere.

En af de mange veje til vores succes, har en speciel mand været skyld i. Sergio Grilo. Den portugisiske boksspiller, har med sin utrolige afslutningsevne scoret intet mindre end ni gange – dette gør, at han overvintrer på andenpladsen på topscorelisten.

Det ville dog ikke være ufortjent, hvis vi havde indtaget førstepladsen. Der er et utal af gange blevet scoret mod os, i de sidste minutter, hvilket har resulteret i en pointdeler, eller sågar et nederlag. Ikke mindst de mange selvmål har været skylden til vores manglende evne, til at holde hovedet koldt. Hele seks selvmål i overtiden er det blevet til, hvoraf keeper Royer har stået for tre af dem. Gimmeli har lavet to stykker, imens unge Francesco Di Maio stod for det sidste. Der har været fem scoringer mod os i overtiden, hvor vi har ført med en enkel pind, og to scoringer mod os, hvor det lå til en uafgjort. Dette er nogle trælse marginaler, og de skal bestemt forbedres, hvis vi skal gøre os nogle forventninger om oprykning.

Cups har aldrig været Catanzaro’s stærke side. Sidste sæson røg vi ud 1-2 til Taranto, efter at have ført 1-0, og i år er det ikke meget bedre. Til forskel for sidste sæson er vi på deltagerlisten i to cups. Den italienske pokalturnering og Serie C-cuppen, sidstnævnte deltog vi også i sidste sæson. Vi måtte i gennem to kvalrunder for at komme til de ’rigtige’ runder i pokalturneringen – men så langt kom vi ikke. Som tidligere beskrevet vandt vi uforventet over Avellino i 1. kvalrunde, men i den efterfølgende runde mødte vi Livorno. Det var stoppestedet for vores drenge for i år, og vi blev sendt hjem til Catanzaro med et 2-0-nederlag – desværre fortjent. I Serie C-cuppen havde vi store forventninger. Vi var i den højst repræsenterede liga, hvilket gjorde at vi var blandt favoritterne. Vi slap pga. vores seedning også for gruppespillet, men alligevel måtte vi takke farvel i vores første runde. Dette skete til Serie C2-holdet Foligno, som i den grad kan takke deres boksspiller Giacommeli for sejren. Han stod for et imponerende hattrick, som gjorde at de vandt 2-3.

Vintertransfervindu et står nu for døren, læs mere i næste update!
« Seneste Redigering: 12 Maj 2009, 18:18 af adam93 » Logged

Tjek min blog om LLM-holdet Catanzaro FC:

Catanzaro - en klub uden historie

pati924
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #16 Uventet opstart | Catanzaro - En klub uden historie
« Svar #58: 11 Maj 2009, 16:54 »

det lyder meget spændende det hele.
Sidder og følger jeres updates meget nøje.
og må indrømme i gør det godt som mannagere;)
Logged

lautrup
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: #16 Uventet opstart | Catanzaro - En klub uden historie
« Svar #59: 12 Maj 2009, 15:28 »

det lyder meget spændende det hele.
Sidder og følger jeres updates meget nøje.
og må indrømme i gør det godt som mannagere;)
Tusind tak Smiley
Dejligt at høre!
Noget der skal laves om Smiley
Logged

/Thomas Hagelskjær
''At gøre sit bedste er en sejr, at gøre mindre er nederlag.''

Blog: Catanzaro - En klub uden historie

Sider: 1 2 3 [4] 5 6 7 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010